Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROT OG ENGYGLOPÆDIEN. NÅL
sanserne hverandre. Hvem der tvivler om en ilds exi-
stens kan jo stikke fingeren i den. løvrig er Diderot
— ligesom sin samtidige Reid i Skotland — nærmest
tilbøjelig til at anse tvivlen på den ydre verdens existens
som et slags galskab, og han siger om skeptikerne, at
,de må have mistet deres sunde fornuft, idet de mis-
kende en første sandhed, der er dikteret af følelsen for
naturen (sentiment de la nature) og retfærdiggøres ved
alle menneskers enstemmige tilslutning.*
Denne siste ytring tyder unægtelig på, at Diderot
ikke har ngen forståelse af den rent intellektuelle inter-
esse, der ligger i diskussionen om erfaringsbegrebernes
gyldighed. Han er tilfreds med den instinktmæssige tro
på tingenes existens, et standpunkt som allerede d’ Alem-
bert havde slået fast i sin indledning. I virkeligheden
betegner dette en tilslutning til den, særlig af skotske
filosofer, hævdede common-sense lære, der overfor Ber-
keleys og Humes skepsis appellerede til en hel del op-
rindelige domme, som ånden i kraft af sin erkendelses-
evnes indretning udsiger om tingene og som uden
videre må tages for absolut rigtige. På samme måde
hedder det i Diderots artikel ,Principes*: ,De første
principper eller de første sandheder er sætninger, der er
så klare, at de hverken selv kan bevises eller bekæmpes
ved sætninger, som er mere klare. Desuden må de
være universelt antagne og så stærkt indprægede I OS,
at vi indrette vor opførsel efter dem. De have deres
kilde enten i følelsen af vor egen existens eller i den
sunde fornufts regel. Enhver erkendelse, der uddrages
af den indre følelse eller som er præget af den sunde
sanses stempel kan altså uomtvistelig tages for et førsie
princip.*
De skotske filosofer, som Diderot her slutter sig til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
