Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderot og Encyclopædien - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529 DIDEROT OG ENCYCLOP ÆDIEN.
individ forblev isoleret, var det udsat for at blive et
bytte for den stærkere, ligesom hans ejendele var under-
kastet voldsomhed og magtsyge. Disse hensyn be-
stemte menneskene til at danne samfund for at alle en-
kelte kræfter og viljer kunde samles ved fælles bånd.
Disse samfund har valgt sig høvdinger, som kom til at
råde over alles kræfter, og fik ret til at bruge dem til
fordel og beskyttelse for dem alle og hver enkelt i sær-
deleshed. Man ser heraf, at suverænerne ikke kan fri-
tages for at beskytte deres undersåtter, ti dette er en
af de hovedbetingelser, på hvilke de har underkastet
sig dem. De, der har skrevet om den offentlige ret,
har betragtet den beskyttelse, fyrsterne skylde deres
undersåtter, som en så væsenlig pligt, at de ikke har
taget i betænkning at sige, at hvis beskyttelsen ikke
blev ydet, blev det bånd brudt, som binder undersåtterne
til deres herrer, og at de første i så fald atter indtrådte
i deres ret til at trække sig ud af det samfund, hvoraf
de hidtil havde været medlemmer. **)
En lignende tankegang findes i artiklerne ,Souve-
rains*, ,Société*, ,Propriété*, ,Pouvoir*, ,Legislation*.
Særlig den siste udtrykker sig meget fyldigt. Det hedder
her, at for at menneskene så lidt som mulig skal
komme til at savne de to fordele, de mistede ved over-
gangen fra naturtilstanden til det ordnede samfund —
frihed og lighed — bør lovgiveren overalt stræbe at
omdanne ejendomsånden til en fællesskabsånd (esprit de
communauté). I samme forhold, som dette mål nås, er
lovgivningen fuldkommen og løser den sin opgave: at
gøre folket lykkeligt og sikre dets existens. Hvor
fællesånden hersker i et folk, der synes fyrstens og
*) XVI p. 441.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
