- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
138

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Literær Kritik, Drama og Roman - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 LITERÆR KRITIK, DRAMA OG ROMAN.

mindre må betragtes som selvstændigt teaterstykke end
som illustration til forfatterens dramatiske ideer. Det
var ikke af forfatteren skrevet til opførelse og er kun
bleven opført en eneste Gang for så at henlægges for
evigt. Det danner sammen med en fortale og tre dia-
loger, der følger bagefter et indlæg i kampen for Dide-
rots literære ideer. To år efter fulgte »Familiefaderen”;
ledsaget af en afhandling om den dramatiske poesi.
Stykket blev opført i1765 under stort bifald. Desuden
har Diderot skrevet en komedie ,,Er han god eller
ond?" af liden interesse, endelig en mængde planer og
udkast af ingen interesse.

Teknisk set er fejlene i Diderots dramaer så i øjne
faldende, at de længst er slået fast af kritikere og jeg
finder ingen anledning til at gentage hvad Rosenkranz,
Morley og Schérer alt har sagt om modsigelserne og
ubehjælpsomhederne. Jeg skal blot gå ind på nogle
mere almindelige betragtninger.

Det ny drama vil altså nærmere til livet. Og da
det særlig skal være en tro afspejling af tidens huslige
livrsåmå vi vente at de. krav til naturlig simpelhed,
som Diderot tidligere har stillet til den dramatiske digte-
kunst, imødekommes. At Diderot ikke har skiftet me-
ning det ser vi af i dialogerne, der er hægtede bag på
»Den naturlige Søn”, samt i afhandlingen om den dra-
matiske poesi. Særlig i dialogerne indskærper Diderot,
alter dramanjor ikkeer bestemt til sat læses” ment tat
spilles.… Det er gennem skuespilleren som organ, at for-
fatteren henvender sig til publikum. Ofte ødelægger
derfor den megen deklamation den virkning, som vilde
indtræde, om forfatteren havde nøjedes med at foreskrive
skuespilleren visse pantomimiske fagter. Det er på
scenen ikke mængden af ord, det kommer an på,” Ja!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free