Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Literær Kritik, Drama og Roman - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERÆR KRITIK, DRAMA OG ROMAN. 153
Scenen og naturen er jo nemlig to ting. Scenen
skal gøre indtryk af virkelighed, frembringe illusion,
men dette opnås ikke ved at flytte virkeligheden rå og
ubearbejdet op på teatret. Fortæller du en sørgelig be-
givenhed i et selskab med al den sitren i stemmen 0g
de tårer, som den dybe medlidenhed vækker, så frem-
bringer du hos de tilstedeværende den samme stemning,
du selv føler. Men gør det om igen, med samme ind-
hold, samme udtryk på scenen, 0g indtrykket bliver
fattigt — man lér ad dine tårer. Corneilles, Racines,
Shakespeares personer bruger et helt andet sprog end
det daglige livs. Og omvendt! så man tragediens og
skuespillerens Cinna og Cid gå rundt mellem os med
de bevægelser, de foretage, 0g de skrig, som de ud-
støde på scenen, så måtte vi se på hverandre og spørge:
hvad er det for en latterlig person?
Diderots hele polemik er da her rettet mod den
anskuelse, han fremsatte i ,Dorval og jeg". Og det
gælder både hans anskuelser om dramaet og skuespil-
kunsten. Han er ikke længer af den mening, at et
drama har at kopiere naturen, og han ytrer en tevenide
forståelse af den gamle klassiske tragedie. Cinna,
Agrippina, Mérope, det er ikke kopier af levende menne-
sker, historiske personer. Det er poesiens fantasifostre,
fostre af denne bestemte digters individuelle fantasi. Og
som digterværket altså ikke blot er en kopi af naturen,
således skal skuespilleren ingenlunde selv være grebet
af den stemning, han fremstiller. Tværtimod! skue-
spillerens hoved må være koldt. Han må besidde for-
stand og dømmekraft, men det følsomme hjerte er
ingen nytte til for ham. Hans opgave består jo nemlig
ikke i selv at have følelser, men i at gengive så nøje
som mulig, følelsens ydre tegn. Han husker fortvivlel-
ED
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
