Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 KUNSTERITIKEN.
sværet endnu bedækker dem. Sig mig, er ikke det, De op-
dager på den anden side af klipperne, det samme, som hun-
drede gange har tiltrukket sig Deres opmærksomhed i Naturen.
Hvor alt dog fjærner sig, flygter bort, fortoner sig umærke-
lig, både lys og farver og genstande! Og oxerne, som hvile
ved foden af disse klipper, lever de ikke? tygger de ikke
drøv? Er det ikke disse dyrs virkelige farve, virkelige ka-
rakter, virkelige hud? hvilken intelligens og hvilken kraft!
Dette barn må være født med tommelfingeren på paletten.
Hvor kan han have lært det, han sidder inde med? I en
moden alder, når evnerne er udfoldede og man har en lang
erfaring bag sig, hænder det sjældent, at man hæver sig op
til en sådan fuldkommenhed. Øjet stanses, forfriskes, til-
fredsstilles hvor det så vender sig hen. Se på disse træer;
betragt, hvorledes en lang fure af lys belyser dette grønsvær,
spiller mellem græsstråene og synes at gøre dem gennemsig-
tige. Og hvilken harmonisk enhed og hvilken virkning frem-
bringer ikke disse små klippeblokke, som løsrevne ligger
spredt i forgrunden? Ak! kære ven, hvor er dog naturen
skøn på denne lille plet! lad os stanse her; dagens varme
begynder at lade sig føle, lad os lægge os ned ved siden
af dyrene. Medens vi beundre skaberens værk, vil vi for-
nøje os ved vogterens og bondepigens passiar; vort øre vil
ikke lade hånt om røgterens landlige toner, mens han sidder
og blæser på sin fløjte, for at bryde tavsheden og forkorte
ensomhedens timer. Lad os hvile; du skal sidde ved min
side, jeg vil ligge ved dine fødder, rolig og tryg som hunden
hist, sin herres utrættelige ledsager, hans hjords tro vogter;
og når dagens lodder synker, vil vi atter begive os på vej.
og i en senere tid vil vi endnu genkalde i vor erindring
dette fortryllende sted og den henrivende stund, vitilbragte der.**)
*) X p. 198.
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
