Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. 171
perament havde langt flere muligheder. Der mangler
den energiske viljes koncentrerende bestanddel i Diderots
personlighed, det er som flere menneskesjæle boede i
ham. Han har kraft og energi og forestillingsrigdom
nok til flere. Han er en ren kamæleon, hvor det gælder
at vexle i stemninger og dog helt og fuldt gå op i
hver enkelt af dem. Han kan være så elegisk, så
smægtende, at man tror, det er en drømmer, der ukendt
med det virkelige liv kun svælger i egen følsomhed,
så hadsk mod kristendommen, at man tror, at hans
væsen er hedensk fanatisme, så sanselig, at man tror, at
hans væsen er sanselighed, ja raffineret liderlighed, så
blød og let påvirkelig af venskabets og familiefølelsens
ømmeste følelser, at man tror, hans hjerte ikke kender
andre. Derfor var Diderot mere end nogen anden en
taknemmelig kritiker. Hver gang kunstneren rører ved
en beslægtet stræng i Diderots temperament — og det
har mange strænge — bliver han lyrisk, meddelsom,
begejstret, snakkesalig. Det tiltrækkende i hans kritiker
beror da, foruden på den lejlighedsvise søgen efter teo-
retiske principer, på den renhed og blankhed, hvormed
de stemninger, Diderot bemestres af, står for os. Det
er en skala af regnbuetarver i vilkårlig orden og med
skarpe rande.
Det er mere skrifter og tanker af Diderot end just
manden selv, det er opgaven for os her at gøre rede
for. Lejlighedsvis lader de sig dog ikke skille. Diderot
trænger sjælden i sine skrifter sin personlighed tilbage,
og næsten mindst i Salonerne. Vi har ham rigtig her
som den han er, med hans sanselige natur og varme,
frisk rullende blod. Han elsker de store modsætninger,
det stærke og livskraftige, det overdrevent følsomme og
overdrevent voldsomme. Han var overhovedet voldsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>