Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTKRITIKEN. på 179
JE NE
først og fremmest billeder af livet, det er snarere illu-
strationer, klippede ud af en eller anden ,Dyders og
Lasters Spejl*.
Stå vi nu end altså tavse og kolde overfor Diderots
beundring for Greuze, så behøver vi imidlertid ikke
at forholde os uforstående overfor denne beundring. Vi
må nemlig huske på, at gør end Greuze, set med vore
øjne og vejet på vor vægt, vold på livet ved at arrangere
for meget, indexercere for meget og suflere for meget,
ved at sætte tankestreger og udråbstegn bag, så var
det jo dog for livets skyld, at dette skete. er virk-
ningen af Greuzes malerier mindre i, at de fængsle ved
maleriske fortrin og naiv virkelighedstroskab, end i at
de associativt satte visse forestillingskredse i bevægelse,
så drejede disse forestillingskredse sig dog om livet, og
det liv, som var Beskueren aller nærmest, hans liv
mellem forældrene, hustru, børn, søskende, venner.
Kommer Greuze end til kort overfor vor virkeligheds-
målestok, så betegner han dog et fremskridt overfor
sin samtid og den herskende retning. Når Diderot
elsker Greuze, så er det da åbenbart fordi han er ham
en velgørende modsætning til den tomme, stive og
døde akademisme, hvis allegoriske rebuser og mytolo-
giske illustrationer højst kunde være til tidsfordriv for
dem, der ikke kendte livet uden som et opstadset sel-
skabsliv eller et ørkesløst ceremoniel, men ingen ånde-
lig næring, ingen iødig interesse havde for den, der
levede et fyldigt liv med alle sanser og som havde
hver krog af hjertet opfyldt af glæde over naturen og
som med hver fiber af sin hjærne tænkte over midler
til menneskenes lykke. Allegorier er Diderot meget
imod og som regel interesserer han sig ikke for de my-
tologiske billeder. Medens andre overfor en allegori af
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
