- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
193

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTKRITIKEN. 193

skikkelse eller nogen del af en skikkelse i naturen, som
ikke har lidt skår og på den måde fjærner sig fra den
ideale sandhed, skønhedens intellektuelle billede.

Grækerne havde særlige betingelser for med virk-
ning at kunne tilstræbe denne ideale skønhed, fordi de
iagttog selve naturen og fra en slavisk efterligning af
denne, gennem. en lang udviklingsgang, der ikke skyldtes
en enkelt mand, men var tidens og mnationens værk,
ved en vedholdende erfaring, ved en sammenligning
mellem organerne og deres naturlige funktioner, og
endelig ved udsøgt takt, smag og instinkt, en slags
inspiration — sjældne ånders særpræg — steg så højt op,
at det lykkedes dem at hæve mennesket op over dets
naturlige betingelser og påtrykke det et guddommeligt
præg, en karakter, der udelukker al den forkrænkelighed,
der hidrører fra vort fattige, elendige, usle liv. De be-
gyndte med at rette de store difformiteter, og gik derfra
gradevis over til at rette de små. De hævede sig til
idealet gennem naturstudium. De moderne derimod
nøjes med at kopiere antiken, men det er at gå den
omvendte vej af de gamle, der ingen antiker havde;
det er at arbejde efter en kopi og ikke efter den primi-
tive model, som er i kunstnerens fantasi.*)

Således er i sammendrag Diderots teori om idealet
i kunsten. Der synes unægtelig at være grund til for-
undring, et så kæmpemæssigt omslag synes ved første
øjekast at være sket i mandens kunstteori. Og så er
der kun gået fire år. De to skrifter ligge nær op til
hinanden: essaiet er hale på salon 63, den anden af-
handling er hoved på salon 67 (Salonen 1765 udviser
intet bestemt standpunkt). Efter at have præket -

*) Préambule du Salon 1767, XI p. 9—18.
Knud Ipsen: Diderot. 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free