- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
195

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTERITIKEN. 195

rekt!* I 1767 tales med en tilsvarende sikkerhed om
,naturens ukorrekte værker*. I 1763 hedder det om
det ideale menneske, 9: det som er nået til den højeste
fuldkommenhed uden at have udøvet nogen funktion,
at det er en kimære — i 1767 bliver kimæren til det
ideal, der skal være kunstens sande norm.

Diderot selv gør som sædvanlig ikke fjærneste forsøg
på endog blot at antyde en forsoning mellem de to
standpunkter. Vi må da selv se om vi kan finde noget
fælles for dem og derigennem erhverve en dybere for-
ståelse, hvorved den grelle modsætning kan falde bort
eller dog mildnes.

Det viser sig nu, at der virkelig findes et fælles
forenende moment, som slår bro mellem essaiet og for-
talen. Og dette fælles moment er at søge deri, at Di-
derot stadig fastholder det strenge naturstudium, selv
hvor han udtrykker sig allermest ,idealsk*. Han gør
i 1767 opmærksom på, at grækerne kun gennem natur-
studium steg op til idealet. På den anden side bebrejder
han bittert de moderne, at de søge idealet gennem an-
tiken. Han viser med andre ord hen til de gamle,
ikke for at vi skal efterligne deres værker, men for at
vi af dem kan lære at se på naturen. Selv den bedste
af de moderne er — om end en engel i sammenligning
med de dårlige af hans samtidige — en æsel i sammen-
ligning med de gamle. Diderot ryster formelig på ho-
vedet af vor civilisation. Han får et lille Rousseausk
anfald og længes efter et folk, som lige netop er gået
ud af barbariet, ti han synes, at kun et sådant vil
kunne genføde kunsten, kun et sådant vilde have tål-
modighed til at prøve sig langsomt frem. Vi andre er
og bliver middelmådige, fordi vi er for lærde. De mo-
derne studere naturen som fuldkommen og ikke som

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free