- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
200

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kunstkritiken - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

å
200 KUNSTKERITIKEN.

gengiver kødet og kroppen, men. 1767 ser han i hans
Amor kun en grim savoyard, 1771 i- hans Mars
kun ’en smuk savoyard, i hans Venus en skøge, i hans
Ceres en amme, i hans skyterkonge en stodder, i hans
Perseus, der befrier Andromeda, ikke andet end ,en kraf-
tig mand, der hjælper en kvinde over et vandløb.* La-
grénee dømmes overhovedet som en mand, der koldt
og monotont kopierer naturen.*) Diderots klart udtalte
mening er overhovedet den, at den strenge naturefter-
ligning gør kunsten smålig, lille og flad, selv om den
derved undgår det falske og maniererede. Af den over-
drivende og forskønnende efterligning fødes derimod det
skønne og det sande, selv om faren her er det falske
og maniererede.**)

Det kan ikke nægtes, at Diderots interesse efter
1767 overvejende går i retning af ,,den ideale fordring*.
Selv om hans teori kun skulde gælde menneskefrem-
stillingen, så får den dog også tilbagevirkende betydning
på Diderots betragtning af landskabsmalerier. Det synes
næsten som hans naturfølelse er ved at mættes og der-
med hans interesse for landskaber. I 1767 har han
således ikke den samme begejstring for Loutherbourg
som få år i forvejen. Han bliver mere og mere til-
- bøjelig til at tale om landskabsmaleri som blot teknik.
Han lægger mere vægt på staffagen for at allehånde
forestillinger kan fremkaldes hos beskueren. Når han
sætter Vernet meget højere, er det fordi han tillige er
genremaler. Han bebrejder Loutherbourg, at man på
hans billeder kun ser hyrder og dyr i en evindelighed,

*) XI p. 402, 472, 401. 28, 62, 406. -
**) XI p. 332. Smgin. dog XI p. 257, hvor lige det modsatte be-
mærkes. Ven

k
I
I
|
i
1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free