- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
207

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURFILOSOFIEN. 207

MT mr

lægges vægt på er det, at hans teorier ej har udviklet
sig i flugt med Leibnizes — således som t. ex. Spinozas
filosofi er en ejendommelig fortsættelse eller udformning
af Descartes". Forholdet mellem Leibniz og Diderot er
neppe det mellem mesteren og discipelen, Den i En-
cyclopædien trykte artikel ,Leibnizianisme*, som er for-
fattet af Diderot, synes mig afgjort at tale for denne
opfattelse. Den vidner om en levende interesse for
Leibniz, hvilket bl. a. viser sig deri, at den ikke er en
blot opremsning, et tørt referat af mandens ideer, men
i en livlig springende form giver en vurdering af hoved-
punkter i dem. Diderot synes at have mindre sans for
det systematiske i den store hannoveraners filosofi end
for de geniale enkeltheder. Særlig ivrig er han for at
vise, at vi i Leibnizes hovedsætninger kun genfinder
hvad tidligere skoler har fremstillet under en noget
anden form. Således fører han Leibnizes individuations-
princip, opfattelsen af guds forhold til monaderne og
endelig tanken om den tilstrækkelige grunds princip til-
bage til stoikerne. Han påviser også berøringspunkter
med Descartes og kommer endelig med den meget
karakteristiske ytring, at det ikke er til at forstå, at
der skal være nogen forskel på Leibnizes åndelige mo-
nader og Hobbes" ,sensible molekyler. Den hele ar-
tikel synes mig kort sagt at vidne afgjort om, at Dide-
rots egne ideer ikke har udviklet sig og fået form under
særlig indflydelse af Leibniz, hvem han i sine øvrige
skrifter kun yderst sjældent omtaler. Hans interesse for
Leibniz, da han lejlighedsvis kommer til at sysle med
ham, forklares da ganske naturlig af den glæde, man
altid føler ved at finde beslægtede tanker hos andre.
Han er truffet sammen med Leibniz og er glad over
mødet, men han har sikkert benyttet andre vejvisere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free