Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURFILOSOFIEN. 225
ender uden ophør; den er i hvert øjeblik ved sin be-
gyndelse og sin ende; der har aldrig været en anden
og vil aldrig komme nogen anden. Og i dette umåde-
lige hav af materie er der ikke et molekyl, som ligner
et andet molekyl, ikke et molekyl, som et eneste øje-
blik er fuldkomment ligt sig selv; rerum nOVUS nå-
scitur ordo — det er dens indskrift for alle tider... 95)
Der er således ingen gentagelse, ingen stabilitet.
Arterne — som individerne — er forgængelige og for-
anderlige:
, Hvorfor er jeg netop således?" fortsætter d’Alem-
bert kort efter. ,Fordi jeg måtte være således... Her,
ja, men nu et andet sted? ved polen f. ex.? under li-
nien? på saturn? ... Hvis en afstand af nogle tusind
mil forandrer min art, hvad vilde så ikke en afstand af
nogle tusind jorddiametre gøre?)
Vi se her, at Diderot kommer tilbage til sin gamle
yndlingstanke, at arterne ikke er oprindelige og ufor-
anderlige, men et produkt af udviklingen. Om år-
sagerne hertil hedder det, at organerne frembringer for-
nødenhederne og omvendt, fornødenhederne frembringer
organerne. Og som exempel anfører Bordeu, at han
har set et tilfælde, hvor i mangel af arme de to skulder-
blade ved stadig at bruges forlængede sig, så de tilsist
kunde bevæges som to tænger mod hinanden og kunde
fungere som et par armstumper. Og han fortsætter:
,Tænk Dem nu en lang række af generationer
med kun én arm, tænk Dem en fortsat brug af skulder-
bladene, og De vil få at se, hvorledes de to tænger vil
vide sig ud og strække sig mere og mere, indtil de
«op 131 £
FANPST:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
