Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DD
Ne]
ON
NATURFILOSOFIEN.
levende molekyl, hvoraf alt er oprundet, er der ikke et
punkt i den ganske verden, som ikke lider og ikke
nyder.**)
Dette — lange — citat. giver det bedste resumé af
den ledende grundtanke hos Diderot. Oprindelig ud-
gående fra tanken om en uendelig mængde af sensible
molekyler, hvilken vi finde hos Maupertuis, Robinet og
Buffon, havner Diderot i tanken om et disse mole-
kyler omsluttende alt, hvis enhed dog kun er den sam-
lede sum af, udtrykket for disse uendelig mange mole-
kylers vexlende forbindelser og de processer af fornyelse
og opløsning, fødsel, væxt og død, som disse forbindel-
ser gennemløber. Man ser her ret, hvorledes Diderots
verdenssystem skyldes sammenflydningen af tidens to
mægtigste tankestrømninger — Leibnizianismen og ma-
terialismen. Begge disse retninger udstykker tilværelsen
i en mangfoldighed af væsener, henholdsvis åndelige og
udstrakte. Vi har set Diderot fjærne sig fra den egenlige
materialisme ved at hævde, at det organiske, livet — og
dermed det sjælelige — ikke kan forklares mekanisk ud
fra atomernes fysiske og kemiske egenskaber, og fra
Leibniz ved at hævde disse siste egenskaber som op-
rindelige og sideordnede med visse åndelige. I stedet
for åndelige monader, hvis virksomhed er en højere
eller lavere grad af forestilling, sætter han psykofysiske
væsener, hvis virksomhed på en gang er at forestille og
at udfolde sig i rummet. Indtager han således en
mellemstilling mellem de to retninger, hvad angår op-
fattelsen at tilværelsens siste elementer, så hælder han
dog afgjort til materialismen i sin opfattelse af den sjæle-
% II p. 1384
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
