- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
227

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturfilosofien - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige enhed som et produkt, der bliver til ved flere mole-
kylers sammensmeltning.

Fra Leibniz fjerner han sig endvidere deri, at han
ikke tilfredsstiller sin trang til at se tilværelsen som en
helhed på den måde, at han lader gud danne sit sy-
stems øverste spidse. Kun ved denne antagelse kunde
ifølge Leibniz enheden og harmonien i universet opret-
holdes og forklares. Hvad Diderot angår, så tager
åbenbart hans tænkning først rigtig fart efter at han har
kastet gudsforestillingen overbord og nået fast bund
under fødderne i den konkrete virkelighed. For nu at
redde tilværelsens enhed bliver der for Diderot ingen
anden udvej end at betragte universet som et individ,
en organisme. Ligesom det menneskelige legeme er en
helhed, hvis liv er summen af organernes liv og vexel-
virkninger, således er universet et levende hele, hvis liv
er summen af alle de enkelte individers liv.

Om just den hele betragtning er gennemførlig, er
et spørgsmål for sig. Den vanskelighed, vi har anholdt
og som Diderot selv har været opmærksom på, om
nemlig bevidsthedens enhed kan forklares ud fra en
sammenhobning af en flerhed af molekyler, turde komme
igen ved forholdet mellem det store individ — altet —
og så de enkelte molekyler. Er det ikke en modsigelse
at sige: der er kun et eneste individ — det hele — og
så dog at statuere en uendelighed af sensible molekyler.
der hver for sig har sin sjæl? Det hele, altets individ
kan ikke være tilblevet, men er evigt — men det samme
gælder jo ifølge Diderots udgangspunkt de uendelig
mange sensible molekyler. Også de er evige og ufor-
gængelige, altså absolute individer. Konsekvent burde
sikkert tanken om disse molekyler som tilværelsens
siste elementer opgives til fordel for en opfattelse af dem

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free