- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
267

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etiske Tanker og Problemer - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ETISKE TANKER OG PROBLEMER. 267

Flere sognebeboere træde ind på scenen — doktoren,
prioren, en arbejder, en landmåler. Og over dem alle
et vist fællespræg. Det er næsten som en gentagelse:
også for denne kreds er faderen midtpunkt. Det er
ham, man søger, ham, man spørger til råds — hans
prøvede retsind, hans rige erfaring. Og tilliden, ær-
bødigheden er den samme.

Der er ingen tvivl om, at det billede, Diderot i
denne dialog giver af sin fader og den stilling, han
indtager i sin hjemstavn — en landsbyens solon — er
et tro billede af faderens virkelige karakter og forhold.
Dette virkelighedsmoment gør læsningen af dialogen til
en æstetisk nydelse, ti som sagt den er ellers et stykke
filosofi.

Hvad taler man da om i denne kreds? Ja! om
noget så subtilt som den materie er, hvorvidt man skal
adlyde lovens klare bud eller følge sin samvittigheds
røst, om mennesket altså har lov at stille sin afgørelse
mod lovens bud. Subtilt ganske vist, men Diderot har
forstået den vanskelige kunst, hvori han jo iøvrig
har Plato til forbillede, at drøfte dybe problemer gen-
nem almindelige menneskers simple tale. Man har al
den nydelse, som beror på en digters evne til at skildre
levende mennesker, så man synes at være i stue med
dem, eller usét — som gennem et nøglehul — at høre
deres samtale. Dialogformen var yndet i forrige århun-
drede hvor forfatterne drøftede forskellige filosofiske an-
skuelser. Således hos Leibniz, Berkeley, Hume. Men
altid var hver af de talende kun en mening, en teori.
Selv sammenlignet med Voltaire beholder Diderot for-
trinet. Kom jeg fra Hume og Leibniz til Voltaire, syn-
tes jeg, at jeg kom fra en dispyt mellem avtomater til
en samtale mellem levende mennesker, men kom jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free