- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
279

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 279

NE

risme, den småtskårne systematik, hvori oplysnings-
tidens rent forstandsmæssige stræben kun alt for ofte
udmundede.

Hvad man end kan have at indvende mod Helve-
tius, så må man anerkende, at hans bog om opdragelse
er bygget på psykologisk grundlag. Han har blik for
den nøje sammenhæng mellem opdragelsens kunst og
den videnskabelige undersøgelse af menneskets psykiske
natur. Det grundlag, hvorpå han bygger, er lånt dels
fra Locke, der gør sjælen til en ,ubeskreven tavle",
hvorpå erfaringen skriver sine indtryk, så at al vor er-
kendelses indhold stammer fra sansningen, dels fra Con-
dillac, der tilføjer, at tænkningen kun er en form af
sansningen. Al vor dømmen, tænken og handlen for-
klares derfor af Helvetius ud fra den , fysiske sensibi-
mer.

Efter at have fået denne besked, forbavses man ikke
lidt ved at høre, at mandens næste påstand er den, at
sansernes større eller mindre finhed og organisation i
det hele ikke står i mindste forhold til menneskets
ånds- og tankelivs større eller mindre omfang og due-
lighed. Man skulde dog tro, at når al vor erkendelse
stammer fra sanserne og alle vore handlinger motiveres
af sanselige motiver, så måtte et sådant forhold være
ganske naturligt, men nej! Erfaringen forbyder os at
antage det, siger Helvetius. Man venter sig interessante
oplysninger af forfatteren, men bliver unægtelig noget
slukøret ved at få at høre, at de erfaringer, hvorpå han
bygger, er sådanne som at Milton og Homer var blinde
og Buffon nærsynet. Og bevisførelsen er den, at hvis
teorien om at organisationen har indflydelse på begavel-
sen var rigtig, så kunde disse mænd ikke have været
så geniale som de var. Endvidere anføres, at der ér

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free