Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN.
Helvetius mener, forudfølelsen af det fysiske onde, for
hvilket forbrydelsen, hvis den opdages, vil udsætte os.
Skurken angrer måske således, men der er en anden
anger end hans. ,Der er en rent åndelig lyst og smerte,
som henrykker os eller martrer os uden nogen hverken
direkte eller indirekte forbindelse med fysiske følger. Jeg
kunde ofte have foretrukket et anfald af gigt for det
mindste tegn paa ringeagt.*
Det andet punkt, hvor Diderot anholder Helvetius,
er dennes teori om, at opdragelsen, de ydre indtryk og
samfundet er ene om at forme individet og kan gøre
enhver til hvad som helst, og at geniet derfor skabes
som tilfældets lune. Tilfældet, indrømmer Diderot, har
meget at sige — det kan nemlig ødelægge naturlige
gaver. Men det kan ikke skabe selve genialiteten. Til-
fældet frembringer de lykkelige ydre omstændigheder,
men hvad hjælper de ydre omstændigheder, når de ikke
møde et menneske, der forstår at benytte dem? New-
ton ser æblet falde, Galilæi ser lamperne svinge i kirken,
— det var sikkert tilfældigheder, som kunde indtræde
for enhver af os, men hvem uden et geni opdager i
hint tilfælde loven for planeternes omdrejninger, i dette
loven for pendulsvingningerne? Helvetius oversér, at
menneskets fornuft er ligesaa ejendommelig for menne-
sket som instinktet for dyret. Mennesket kombinerer
sine forestillinger ligesom fisken svømmer og fuglen
bygger rede, og det enkelte individ bliver af sin orga-
nisation, sin karakter, sit temperament og sine naturlige
evner bestemt til at kombinere netop disse bestemte
ideer og ikke andre. Når tilfældet sætter os i andre
ydre forhold end dem, vi er disponerede for, så at det
indre ikke svarer til det ydre, så bliver mennesket ulyk-
keligt. Derfor er der saa mange mislykkede genier og
| JR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
