Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN.
løsen. Den psykologiske sensualisme førte til politisk
og social individualisme, rettet mod standsfordomme og
avtoriteter. Men inderst inde fornægtedes dog derved
al sand individualisme, ti man fornægtede det enkelte
menneskes individuelle særpræg. Man gav ham ret til
alt, fordi man ikke indrømmede ham nogen særlig ret.
Diderot var iøvrigt ikke den første, der gjorde en
nævneværdig opposition mod den Lockeske sensualisme.
Han deler æren derfor med Leibniz, der også havde
protesteret mod teorien om at sjælen er en ubeskrevet
tavle, idet han pegede på de ubevidste forestillinger
som anlæg og dispositioner, der forud for den tydelige
erfarings-erkendelse prægede individet. Men Leibniz gav
frasét den metafysiske baggrund, disse hans betragt-
ninger havde, kun en rent psykologisk begrundelse
af sin teori. Det ny hos Diderot er det, at han går
dybere tilbunds, idet han fører de individuelle forskelle
tilbage til organisationen, begrunder dem fysiologisk.
Han gør i så henseende opmærksom på, at når
Helvetius nægter, at organisationens forskellighed bety-
der noget for åndernes forskellighed og til støtte her-
for beråber sig på ,erfaringen*, så er det kun rent
overfladiske betragtninger, der leder ham. Det er sandt,
at der gives genier med en hvilken som helst legems-
bygning eller hovedform, genier med høj pande og med
lav pande, med stort hoved og med lille hoved, med
langt hoved og med rundt hoved. Men dette beviser
intet. Hvis nogen præsenterede Helvetius en bog, siger
Diderot, og bad ham sige, om den er god eller dårlig
blot ved at se på bindet, vilde han ansé vedkommende
for gal og bede om forlov til at læse noget af indhol-
det. På samme måde kan man ikke fra den rent ydre
form, organisationen frembyder, slutte til ånden. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
