- Project Runeberg -  Diderot, hans liv og hans gerning /
289

(1891) [MARC] Author: Knud Ipsen With: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 289

mærket, kære filosof, at brugen styrker organerne 0g
at uvirksomhed lægger dem øde. Snør et bånd fast
om et nyfødt barns arm, så at det ikke kan bruge den,
og armen vil visne. På samme måde kan en naturlig
disposition til en last, til en dyd, til et talent, tilintet-
gøres ved stadig at modarbejdes: organet er der, men
det er uden kraft. Vore damer kan jo næsten ikke gå
mere fordi de aldrig bruge deres ben, men hvis naturen
havde nægtet dem ben, kunde kunsten intet udrette.
Fordelen ved opdragelsen består med andre ord i at
fuldkommengøre de naturlige evner, hvis de er gode,
og kvæle dem, hvis de er slette, men aldrig i at tilveje-
bringe evner, som mangle."

Med denne opfattelse kommer Diderot ikke alene i
modsætning til Helvetius, men også med en fra denne
siste så forskellig ånd som Rousseau. Denne havde i
sin opdragelsesteori lagt den opfattelse til grund, at
mennesket af naturen er godt og at dets slethed er et
produkt af samfundet, opdragelsen, kulturen. Han havde
derfor i ,Emile* hævdet, at al sand opdragelse idealt
set måtte gå ud på at holde alle de ydre indflydelser
borte, som er produkt af kulturen og samfundslivet.
Det gjaldt om at bevare barnets oprindelige uskyldighed
ved at give naturen frit løb uden at gribe direkte ind
på noget punkt. Diderot viser sig derimod som en
ivrig modstander af Rousseaus teori om naturtilstanden
og menneskets medfødte godhed. Mennesket er af na-
turen hverken godt eller ondt, men det medbringer i
vuggegave dispositioner til at blive et godt eller et
slet menneske, til at skade eller gavne sig selv og sine
medmennesker, til at være lydig eller ulydig mod sine
forældres råd, til at være flittig eller doven, retfærdig

eller uretfærdig, oprørsk eller lovlydig. Derfor er han
Knud Ipsen: Diderot. 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ikdidrot/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free