Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Diderots Tanker om Opdragelsen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIDEROTS TANKER OM OPDRAGELSEN. 303
Hvad nu Diderots stilling til dette vigtige spørgs-
mål angår, så vil man måske efter læsningen af hans
forslag om det russiske skolevæsen være tilbøjelig til at
antage, at han deler sine samtidiges meninger. Vi se
ham kræve, at der i statsskolerne skal undervises i
moral. Han er for så vidt ingen undtagelse, som han
deler sin tidsalders skavank at tro, at dyd og gode
sæder kan læres i så og så mange timer om ugen.
Lad os dog straks notere den forskel mellem ham og
Helvetius, at familiehensynene for ham ikke er noget
,uvedkommende*. Han tilsigter ikke blot en national
opdragelse til statsborger, men nævner udtrykkelig de
hjemlige pligter — barnets tilkommende pligter i egen-
skab af søn, broder, ven, ægtefælle, fader — som un-
dervisningsgenstande.
Men hertil kommer, at statsskolen ingenlunde er
Diderots alfa og omega. Han hævder overfor Katarina,
at det er statens pligt at oprette skoler og gøre under-
visningen obligatorisk og gratis, men han gør samtidig
gældende, at disse skoler egenlig kun oprettes for bør-
nene af de forældre, der ikke har råd eller tid til at
opdrage dem i hjemmet. I gendrivelsen af Helvetius’
bog udtaler han sig i særdeles stærke udtryk des-
angående: ,Jeg billiger kun klostret for de unge piger,
når deres mødre ikke er honnette koner. Jeg billiger
kun skolen for drengene, når fædrene give tusend daler
for en god kusk, to tusend daler for en god kok, men
vil have en lærer for fem hundred francs.
Når Diderot her kun omtaler skolen som en nød-
hjælp og udråber et ,vé den, der kan opdrage sin søn
i hjemmet og dog sender ham i en offenlig skole!* så
har han ikke gennemtænkt sagen tilstrækkelig. Det
drejer sig jo ikke her om et enten—eller. Diderot selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
