- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
10

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Almueoprør, der rejste sig imod hans Forsøg paa
at indføre Tienden. Ælnoth seer derfor kun gode og
glimrende Sider hos sin Helt og savner aldeles Blik
for hans Karakters Haardhed og de Overgreb, den
førte ham til. Modstanden mod disse savner i hans
Øjne alt Spor af Ret og er ham et Djævelens Værk;
han bruger derfor hele sin Pathos til at nedtordne
de oprørske Undersaatter, som dristede sig til
Opsætsighed mod saa from og rettænkende en Konge,
og udbryder, idet han paa sædvanlig Vis drager sine
klassiske Paralleler: »Grækenland bar Kong Agamemnons
haarde Aar, da han i mere end ti Aar holdt Argos
borte fra Hjemmet i Krig hinsides Havet; Spanien
taalte den grumme Hannibal, som lod dets Høvdinger
dræbe; Jødeland taalte den grusomme Herodes, som
forfulgte Lysets Konge og Alles Skaber, som myrdede
sine Nærmeste med koldt Blod, som dømte fortjente
Mænd til Trællekaar, som med ugudelige Hænder rev de
uskyldige Børn endog fra Moderens Bryst og myrdede dem
i Hobetal; Verdens Hovedstad Rom troede at burde taale
Uhyret Nero, der myrdede sin Moder og sin Broder,
satte Ild paa sin egen Hovedstad og dræbte Rigets
Raadsherrer, Byens Fædre; men det overmodige Danmark
vilde ikke taale en from Konge, der lød Guds Bud,
gav gode og milde Love og vilde lægge en Tøjle paa
Almuens slette Sæder. Hvilket fordømmeligt Overmod,
hvilke haarde Halse! Du, som nu spotter al Tvang,
Du skal engang bøjes, ja knuses under den evige Dom;
thi da Du røvede ham, der vilde ave dine Laster, det
timelige Liv, har Du med det Samme mistet din Lod i
det evige Livs Salighed, og Du, som med Urette, ikke
paa Grund af dine Dyder, men i taabeligt Overmod satte
Dig over andre Folkeslag, Du har ved dine Gjerninger
viist, at Du er det mest troløse, onde og hadefulde
af alle «

Trods sit ensidige Standpunkt er Ælnoths Krønike et
værdifuldt og interessant middelalderligt Skrift,
der meddeler adskillige Oplysninger om en Periode af
Fædrelandets Historie, fra hvilken vi ellers ingen
samtidige Beretninger have; thi vor Middelalders
to andre Historieskrivere, Svend Aagesøn og Saxo,
ere ikke saa lidet yngre end den kentiske Munk i
Odense. - I Langebeks -»Scriptores rerum Danicarum«,
III, findes Knud-Krønikens latinske Text trykt. I
»Hist. Tidsskr.« 1893 har H. OLRIK offentliggjort
Studier over Ælnoths Skrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free