Print (PDF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
penitus consumraata est. Cui nomen posteri indiderunt, Danæwirki nuncupantes, eo qvod Danorum sudore patratum consummatumqve extiterit. Reginam vero THYRAM, cujus ingenio Danorum & parta & aucta libertas, non immerito Decus Daciæ nominabant. sindrige Bygningsværk fuldført og forsynet med passende Udenværker. Denne Mur gav Efterkommerne siden Navnet Danevirke, fordi den var bleven rejst og fuldført ved danske Mænds møjsommelige Arbeide. Men Dronning THYRA, hvem de Danske skylde baade deres Friheds Erhvervelse og Fremgang, gav hende med Føje Navnet Danmarks Hæder (Danebod). Danmarkshistorien er udgivet af Professor STEPHANIUS i Sorø 1642, ledsaget af Svend Aagesøns latinske Gjengivelse af Knud den Stores Vederlagsret; senere er den optrykt i Langebeks »Scriptores rer. Dan.« I. 1772. Oversættelser af den ere besørgede af Prof. ODIN WOLF 1807 og, i et efter en mere folkelig Tarv lempet Sprog, af R. TH. FENGER 1842. Vor Middelalders største litteraire Bedrift er Saxo Grammaticus' Danmarkshistorie: »Gesta Danorum« eller »Historia Danica«. Som den i Omfang er tredive Gange saa stor som Svend Aagesøns Beretning, saaledes er den ogsaa fyldig og rig i sin Fortælling, særlig hvad Saxos Samtid, Valdemar den Stores og Absalons Periode, angaaer. Havde den været skreven paa Modersmaalet, altsaa ogsaa i sin Sprogform præget af den nationale Aand og sluttende sig nær til Folkelivets Sagn og Sange, vilde Saxos Historie have været et i den europæiske Litteratur enestaaende Værk, uden Lige hos noget andet Folkeslag; men denne stundom opstillede Forudsætning er ørkesløs, som stridende mod de naturligt tilstedeværende Vilkaar, og Nationalfølelsen maa trøste sig med den Bevidsthed, at netop Skriftets latinske Form har skaffet det en lettere Adgang til fremmede Lærdes Bedømmelse og allevegne indbragt det den mest levende Anerkjendelse. Om Saxos personlige Forhold ere Efterretningerne kun sparsomme. Han er formodenlig født ved Aaret 1140. Ifølge et tidligt fæstnet og gjennem Aarhundreder uimodsagt Sagn skal han have været en Sjællænder og Provst i Roskilde; et nyere Forsøg fra den svenske Historieforsknings Side paa at hævde ham for Lunds Domkirke er med stor Skarpsindighed tilbagevist af C. Paludan-Müller i en ved sin stringente Methode mønstergyldig kritisk Undersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
