Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
penitus consumraata est. Cui nomen posteri
indiderunt, Danæwirki nuncupantes, eo qvod
Danorum sudore patratum consummatumqve extiterit.
Reginam vero THYRAM, cujus ingenio Danorum &
parta & aucta libertas, non immerito Decus
Daciæ nominabant.
sindrige Bygningsværk fuldført og forsynet
med passende Udenværker. Denne Mur gav
Efterkommerne siden Navnet Danevirke, fordi
den var bleven rejst og fuldført ved danske
Mænds møjsommelige Arbeide. Men Dronning THYRA,
hvem de Danske skylde baade deres Friheds
Erhvervelse og Fremgang, gav hende med Føje
Navnet Danmarks Hæder (Danebod).
Danmarkshistorien er udgivet af Professor STEPHANIUS
i Sorø 1642, ledsaget af Svend Aagesøns latinske
Gjengivelse af Knud den Stores Vederlagsret; senere
er den optrykt i Langebeks »Scriptores rer. Dan.«
I. 1772. Oversættelser af den ere besørgede af Prof.
ODIN WOLF 1807 og, i et efter en mere folkelig Tarv
lempet Sprog, af R. TH. FENGER 1842.
Vor Middelalders største litteraire Bedrift er Saxo
Grammaticus’ Danmarkshistorie: »Gesta Danorum« eller
»Historia Danica«. Som den i Omfang er tredive Gange
saa stor som Svend Aagesøns Beretning, saaledes er
den ogsaa fyldig og rig i sin Fortælling, særlig hvad
Saxos Samtid, Valdemar den Stores og Absalons Periode,
angaaer. Havde den været skreven paa Modersmaalet,
altsaa ogsaa i sin Sprogform præget af den nationale
Aand og sluttende sig nær til Folkelivets Sagn og Sange,
vilde Saxos Historie have været et i den europæiske
Litteratur enestaaende Værk, uden Lige hos noget andet
Folkeslag; men denne stundom opstillede Forudsætning er
ørkesløs, som stridende mod de naturligt tilstedeværende
Vilkaar, og Nationalfølelsen maa trøste sig med den
Bevidsthed, at netop Skriftets latinske Form har skaffet
det en lettere Adgang til fremmede Lærdes Bedømmelse og
allevegne indbragt det den mest levende Anerkjendelse.
Om Saxos personlige Forhold ere Efterretningerne kun
sparsomme. Han er formodenlig født ved Aaret 1140.
Ifølge et tidligt fæstnet og gjennem Aarhundreder
uimodsagt Sagn skal han have været en Sjællænder og
Provst i Roskilde; et nyere Forsøg fra den svenske
Historieforsknings Side paa at hævde ham for Lunds
Domkirke er med stor Skarpsindighed tilbagevist af
C. Paludan-Müller i en ved sin stringente Methode
mønstergyldig kritisk Undersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
