- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
16

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til det Forhold, hvori dette Stof er behandlet,
lægger man uvilkaarlig Mærke til den besynderlige
Omstændighed, at den 14. Bog, i hvilken Valdemar
den Stores nærmeste Forgængere og hans egen
Regering indtil nogle Aar før hans Død fremstilles,
alene indtager over en Fjerdedel af hele Værkets
Omfang. Betragter man denne Bogs historiske
Meddelelser nærmere, bliver man snart opmærksom
paa, at det fortrinsvis er Absalon, de dreje sig
om, saa at selv Kongens Person stilles i Skygge af
hans, ja at endog ubetydelige og i Begivenhedernes
Udvikling ikke indgribende Hændelser og Optrin
skildres med en vis Udførlighed, saasnart de berøre
ham. Dette ejendommelige Forhold har Historikeren
C. PALUDAN-MÜLLER taget til Udgangspunkt for
en Gisning, der under hans Argumentation næsten
antager Vishedens Karakter og ialtfald har saamegen
Sandsynlighed for sig, at den sikkert vil vinde
mere og mere Tilslutning i den litteraire Kritik,
der beskjæftiger sig med Saxos Danmarks-Værk. Han
mener, at vi i den 14. Bog - »Absalonspartiet«
Tilblivelse, kalder han den - have Kjærnen af Saxos
Historie for os, den Spire, hvoraf det Øvrige har
udfoldet sig. I sin Beundring for den store Mand,
han var knyttet til, har Saxo tidligt begyndt at
optegne Alt, hvad der vedkom ham, Stort og Smaat,
hans Deltagelse i Tidens historiske Begivenheder
saavelsom personlige Karaktertræk, der kunde tjene
til hans Forherligelse; en Del har han oplevet som
Øjenvidne, Andet har han ladet sig fortælle. I Aarenes
Løb ere disse Optegnelser voxede op til et anseligt
Omfang, og da Danmarks Historie i denne Periode saa
at sige var legemliggjort i Absalons Personlighed,
har det Nedskrevne af sig selv formet sig til en
Beretning om Fædrelandets Skjæbne og Udvikling i
dette daadrige Afsnit af Middelalderen. Absalon
har under saa langt et Samlivs Forløb ikke kunnet
være uvidende om sin agtpaagivende og flittige
Klerks Syslen med disse historiske Erindringer
og følt det ønskeligt, at Skildringen af Samtiden
vandt i Forstaaelighed ved at sættes i Forbindelse
med de historiske Forudsætninger, hvoraf den var
fremskudt. I de Begivenheder, der havde ledet til
Valdemars Enekongedømme, havde mange endnu Levende
taget Del, og ikke mindst i Absalons egen berømmelige
Slægt, Landets anseteste og indflydelsesrigeste,
vare Minderne om de forudgangne Kampe saaledes
sammenknyttede med Familieerindringerne, at Absalon
her kunde byde Saxo den bedste Vejledning, da han gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free