Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skaffede ham det hædrende Tilnavn »Grammaticus«,
d. e. den Sproglærde. En Krønike fra Tiden nærmest
efter Saxo (»Ckronicon Danorum et præcipue Sialandiæ«,
»De Danskes, særlig Sjællands Krønike«), omtaler ham
som »en Klerk af mærkværdig og fin Veltalenhed«,
og en Videnskabsmand af et saadant Verdensry som
Erasmus fra Rotterdam fremhæver med Beundring »hans
livlige og glødende Snille, den aldrig synkende eller
sovende Tale, en saa vidunderlig Ordfylde, saa mange
Tankesprog og en saa overordenlig Mangfoldighed af
Vendinger.« Det litteraire Billede af Saxo fordrer som
fuldstændiggjørende Træk en Prøve af dette hans maaske
uovertrufne stilistiske Mesterskab; for at den danske
Text tillige kan fremvise et af hans ejendommeligste
Fortrin, den livlige Situationsskildring, hvori han
naaer saa megen Virkning i Modsætning til sin ofte
saa svage Karaktertegning, vælge vi til denne Prøve
et Brudstykke af Fortællingen om Blodnatten i Roskilde
(14. Bog):
Saxos latinske Text i Christiern Pedersens
Udgave [1] (1514).
Mensis post epulas amotis, quu munitioribus
poculis passim et varie discurrentibus conuiuii
hilaritas augeretur, calculorum ludum poposcit,
gloriatus se eius apprime peritumq. exul hos
maxime iocunditatis genere delectari consueuerit.
Quod dictum iactantiæ simile reuera acerba
calamitatis recorditio fint. Sed tabulato non
suppetente ne lusui quidem vacatum est. Inter
cætera cantor Germanicus fugam Suenonis,
exiliumq. cantilena coplexus, varias ei
cotumelias formatis in carmen conuiciis obiectabat.
Quem ob hoc acrius a conuiuiis increpitum Sueno
dissimulata molestia fortunas suas liberius
recinere iubet, pq libenter se post erumnas
malorum meminisse cofessus.
Anders Sørensen Vedels danske
Oversættelse (1575).
Efter at Naderen vaar giort oc Maden vaar
optagen, lode de dricke-Karrene fast gaa
omkring, oc som de vaare vdi deris lystigste
maade, begerede Kong Suend it Vartaffuel
(Brætspil), oc sagde, at hand vaar ret vdlært
der paa, fordi hand haffde mest forlystet sig
her met, vdi sin ælendighed vdi fremmede Lande.
Endog de icke komme til Leegs met huer andre
(thi der vaar intet Tafflebord for haanden)
oc hand siuntis at berømme sig aff saadant vdi
skemts vijs, saa vaar alligeuel en aluorlig
harm inden faare vdi hans Hierte. Huilcket vaar
ocsaa lætteligen at formercke, aff it andet
stycke, som hende sig strax vdi samme Giestebud.
Der vaar iblant andre ocsaa en tydsk Sangere
tilstede, huilcken begynte at quæde en Vise,
som vaar lagd om Kong Suends vdlendighed, oc
vaar dictet hannem til spaat oc forhaanelse.
Giesterne forbøde hart at denne Vise skulle
icke siungis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
