Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, og efter sin Død blev hun kanoniseret. Fra
hendes Kloster i Vadstena plantedes der Aflæggere i
Nordens øvrige Lande, hos os i Maribo og Mariager,
og den levende Forbindelse mellem disse Klostre
baade ved personlige Besøg, ved Brevvexling og
en flittig litterair Virksomhed affødte et Slags
Unions-Skriftsprog, »Brigittiner-Sproget«, i hvilket
Forskjellen mellem de nordiske Mundarter var bragt
ned til et Lavmaal.
Til at danne os en Forestilling om Sprogets Væsen i
Periodens første Halvdel have vi ikke andre Hjælpemidler
end de gamle Love. Deres kulturhistoriske Betydning er
det overflødigt at paapege; det er klart, at deres
Bestemmelser for Rettens Hævdelse i Familiens indbyrdes
Forhold som i Personens Stilling til sine Medborgere og
til Staten ordne sig Led for Led til et Omrids af hele
det private og offentlige Liv paa den Tid, de blev til.
De ere oprindelig opstaaede som Vedtægter for snevrere
Kredse; alt som deres Holdbarhed er bleven prøvet og
som Samfundsdannelsen er tiltagen i Omfang, have de
faaet Gyldighed over større og større Omraader, til de
omsider ere blevne underkastede Retslærdes Gjennemsyn
og have faaet Kongernes Stadfæstelse som Love for hele
Landsdele. Den ældste af dem er Knud den Stores
Vitherlagsret (Vederlagsret), en Lovbog, der fastsætter
Bestemmelserne for Samlivet i Kongens Hird, den
prægtigt udrustede Livgarde, der skulde være nærmest om
hans Person; i sproglig Henseende er denne Lov dog af
mindre Betydning for os, da det eneste Brudstykke af
den, som endnu er til, hidrører fra en langt yngre Tid
og maa være skrevet efter 1346. De kirkelige Love:
Erkebiskop Eskilds Skaanske og Absalons sjællandske
Kirkeret (1162 og 1171), haves i Haandskrifter fra det
13. Aarhundrede, men fra dette Tidsrum meddeles der
nedenfor en Prøve af Jydske Lov, der tilligemed de
andre verdslige Love i alle Henseender er betydeligere
end de gejstlige.
Den ældste verdslige Lov er Skaanske Lov, som tillægges
Valdemar den Første, skjøndt dens Form har mere af det
tilfældigt Sammenbragtes Karakter end af en enkelt
Lovgivers ordnende Arbejde; den maa derfor sikkert
rettere betragtes som en privat Samling af gamle Love
og Vedtægter, der have været gjældende i Skaane og
muligvis senere ere blevne stadfæstede af Kongen. Et
meget smukt Runehaandskrift (»Codex Runicus«} af denne
Lov findes i den Arnamagnæanske Samlings i
Universitets-Bibliotheket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
