- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
53

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haandskriftet indeholder tillige en saakaldet Stenbog,
en Forklaring af de ædle Stenes helbredende Virkninger,
som efter al Rimelighed ogsaa maa tillægges Henrik
Harpestreng; den er en fri Oversættelse eller et Uddrag
af et latinsk Digt, som den franske Biskop MARBOD i
Rennes har forfattet, efter eget Sigende paa Grundlag
af et Skrift om Ædelstene og deres Egenskaber af den
hos Plinius omtalte lægekyndige EVAX, der hos Marbod
gjøres til Konge af Arabien, det fjerne Land, til
hvilket saamange af Middelalderens fantastiske
Forestillinger henlægges. En Prøve paa den Overtro,
der tillagde Stenene undergjørende Kraft, giver
exempelvis det lille Stykke om

Corallus.

Corallus hetær en goth steen. Han
kombær fra hafs botn mæth næt up oc ær
tha grøn. oc sithæn harthnær han til steen
thær fyrræ war æns træ oc fangær røth
lyth. Han dughær for storm, oc spækær
diæt wæthær. oc han dughær for trollæ
oc for thordyn. Warthær han kast. i.
win garth ællær annæn stæth tha warthær
therræ fruct mikæl.

Koral.

Koral hedder en god Sten. Han
kommer fra Havets Bund med Net op og
er da grøn, og siden hærdner han til
Sten, der før var som Træ, og fanger rød
Farve. Han virker mod Storm og stiller
haardt Vejr, og han virker mod Trolde
og mod Torden. Vorder han kastet i
Vingaard eller andet Sted, da vorder
deres Frugt megen.

Ogsaa en Kogebog findes i samme Haandskrift og indvier
os i denne Side af Middelalderens daglige Liv ved en lille Række
kortfattede Forskrifter til Madlavning, f. Ex. følgende:

Quomodo conficiatur pastellum de medullis ceruorum.

Man skal siuthæ hiortæ been oc sla
them syndær thawær the æræ kaldæ. oc
gøræ en degh af hwete miæl. oc kalt
watn. oc latæ thær til salt oc piper. oc
kaniæl. oc latæ marghæn til af the been
oc gør thær af en pastel oc bakæ. i.
en houæn.

Hvorledes Postej af Hjortemarv tilberedes.

Man skal koge Hjorteben og slaa dem
sønder, naar de ere kolde, og gjøre en
Dejg af Hvedemel og koldt Vand og sætte
dertil Salt og Peber og Kanel og sætte
Marven til af de Ben og gjøre deraf en
Postej og bage i en Ovn.

Vil man have en Forestilling om Middelalderens aandelige
og verdslige Viden i kort Begreb, kan man i den meget yndede
Folkebog Lucidarius finde Tidens theologiske, astronomiske, fysiske
og geografiske Kundskabssum gjengiven i hvad man nutildags vilde
kalde en populair Fremstilling, en folkelig Encyklopædi, hvis Indhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free