Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lykken hun er et underligt Trold,
hun leger med Folk saa mangefold.
Med Aasyn sort hun Somme kys,
med hvidt da giver hun Somme Lys;
Somme oprejser hun med en Fart
og kaster dem ned igjen saa snart.
Avind er en udydelig Ting,
sin Slægt vil hun ej spare.
Under Skjoldet giver hun Sting,
thi kan man sig ej vare.
Lykken hun maa vel lignes et Glar,
hvo Agt vil give, vorder det vaer.
Naar som det skinner som klarest,
da brister det alt som snarest.
Frihed er bedre end som Guld,
om Verden al deraf var fuld.
Det siges, at Stivbarn var aldrig saa sødt,
man saae jo heller, at det var dødt.
Stor Gjerrighed til Verdens Vold (Graadighed efter verdslig Magt)
gjør ofte Skade mangefold.
De Citater af »Rimkrøniken«, vi have brugt til
Forklaring af denne Digtnings Væsen, give tillige
Prøver paa de tre Arter af Strofebygning, den
indeholder: den toliniede med Enstavelsesrim, den
fireliniede med afvexlende En- og Tostavelses og
den sexliniede med Tostavelsesudgang indskudt
efter hvert Par Enstavelsesrim; den førstnævnte
Strofe bruges udelukkende i Krønikens Begyndelse,
den anden udelukkende i Slutningen, medens den
sexliniede Strofe dukker op nu og da i Midten.
Denne Omstændighed i Forbindelse med de enkelte
Stykkers meget forskjellige poetiske Værd har
givet N.F.S. GRUNDTVIG Støttepunkter for den
Paastand, at Rimkrøniken umulig kan være en enkelt
Forfatters Værk, men maa være skreven i Løbet af
to-trehundrede Aar af Munkene i Sorø, der efter et
Paalæg af Absalon skulde have digtet Rimene om de
hedengangne Konger og derefter fortsat Nekrologernes
Række, efterhaanden som de skiftende Regenters Liv
afsluttedes. Imod denne Hypothese henviser C. MOLBECH
til Skriftets heltigjennem ensartede Sprogform og
opstiller med ligesaa stor Bestemthed en enkelt
Forfatter som dets Ophavsmand, den i det plattydske
Haandskrift nævnte Munk Broder NIELS i Sorø, om hvem
forøvrigt Intet ellers er bekjendt. Denne sidste
Anskuelse deles af C. ROSENBERG i de Undersøgelser,
han har underkastet denne meget omtvistede Sag,
kun med den Indskrænkning, at han af indre Grunde
betragter de sidste tre Rim som senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
