Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal bøde med Livet for sin Dumdristighed, men dømmes
efter nærmere Overlæg til at kæmpe med Kongens bedste
Ridder om sit Liv; ved sin Tryllerings Hjælp gaaer han
ud af Kampen som Sejerherre, og Alt ender i Gammen og
Glæde. Flores fører Blanseflor som sin Hustru hjem
til sit Rige, lader sig efter hendes Tilskyndelse
kristne og regerer lykkelig i mange Aar, indtil han
i sin høje Alderdom nedlægger Kronen, hvorefter han
gaaer i et Munke- og Blanseflor i et Nonnekloster.
I vor moderne Litteratur er Emnet efter Büschings
tydske Omarbejdelse behandlet af ST. ST. BLICHER i hans
Fortælling »Fiore og Fioretta« (Saml. Nov. og Skizzer,
1882, 2. Bd.); her er Motivet med Trylleringen, i
Overensstemmelse med nogle Varianter, benyttet til en
fyldigere poetisk Virkning.
Et mærkeligt litterairt Værk har Middelalderen efterladt
os i Peder Laales Ordsprog, en Samling, som ingen anden
europæisk Nation kan opvise noget Sidestykke til i Ælde,
idet ikke blot Indholdet for en Del viser tilbage til den
fjerne Oldtid, men ogsaa Samlingens første Fremkomst
som trykt Bog falder saa tidligt (1506), at kun den
hollandske Litteratur ejer en ældre. Om Samleren af de
danske Ordsprog vide vi endnu mindre end om Saxo, Henrik
Harpestreng eller Broder Niels, nemlig bogstavelig ikke
Andet, end at hans Navn findes paa den første Udgaves
Titelblad og gjentages i Fortalen med nogle hædrende
Epitheta, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
