Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udbredelse; om dens Sammenhæng med den ældste
Poesi i Norden og med Digtningen udenfor Norden;
om dens Forfatteres Kaar i Samfundet; om dens
historiske Efterrettelighed; om dens Kunstform,
dens metriske Bygning og dens musikalske Art;
om dens oprindelige Formaal og Anvendelse; om
den rette Tydning af Haandskrifterne og de rette
Principer for Bearbejdelsen. Først i vor Tid med
dens fremtrædende Interesse for Granskningen af den
indbyrdes Forbindelse mellem Folke- og Sprogstammer
ere disse Spørgsmaal blevne Gjenstand for virkelig
videnskabelig Drøftelse, og mange af dem - deriblandt
nogle af de vigtigste - ere under Debat endnu. Her
kan der kun være Tale om at fremsætte Resultaterne,
saaledes som de med størst Sikkerhed ere fremgaaede
af Drøftelsen.
Medens der senere vil blive gjort Rede for de forskjellige
Udgaver af Folkeviserne, skulle vi paa dette Sted nævne
nogle enkelte blandt de mange Skrifter, der give Udsigter
over den hele Litteratur eller oplyse enkelte Sider af den.
Af Folkevisedigtningen i dens Helhed findes der Fremstillinger
i N.M. PETERSENS »Bidrag til den danske Literaturs Historie« I
(1. Udg. 1853, 2. Udg. 1867), i J.L. HEIBERGS »Udsigt over den
danske skjønne Litteratur« (Pros. Skrftr. III. 1861), i FR.
WINKEL HORNS »Den danske Literaturs Historie« I. 1881, i
P. FRIIS’S »Udsigt over danske Kæmpeviser og Folkesange«, 1875,
i C. ROSENBERGS »Nordboernes Aandsliv fra Oldtiden til vore
Dage« II. 1880, en grundig og selvstændig Undersøgelse, der
især dvæler ved Versemaalets og i det Hele taget Formens
organiske Fremvæxt og Emnernes Sammenhæng med Edda- og
Sagadigtningen samt med den europæiske Sagnpoesi. Det nyeste
Skrift om denne Digtning skyldes Prof. JOHANNES C.H.R.
STEENSTRUP: »Vore Folkeviser fra Middelalderen, Studier over
Visernes Æsthetik, rette Form og Alder« (1891). Med en af
dybe og omfattende ethnografisk-litteraire Studier affødt
Sagkundskab ere navnlig Sagnvandringcrne og Sagnændringerne
belyste i SV. GRUNDTVIGS Indledninger til Viserne i hans
store Udgave af »Danmarks gamle Folkeviser«. En enkelt Side
af dette Forhold behandles af C. HAUCH i hans »Bemærkninger
om nogle ved Kristendommen modificerede Oldtidsminder i vore
Viser fra Middelalderen« (Afhandl. og æsth. Betragtn. 1869).
En æsthetisk Redegjørelse med særligt Hensyn til det Metriske
har J.L. HEIBERG givet i sin Afhandling »Om den romantiske
Tragedie Svend Dyrings Hus« (Pros. Skrftr. IV. 1861). »Om
Omkvædet i de gamle skandinaviske Viser« udtaler E.G. GEIJER
sig (Saml. Skrftr. 1. Afd. 3. Bd. 1817), »Om Behandlingen af
Kæmpeviserne« N.M. PETERSEN (Saml. Afhandl. III. 1872) og om
Haandskrifterne SV. GRUNDTVIG i »Prøve paa en ny Udgave af
Danmarks gamle Folkeviser« 2. Opl. 1847 og i det ovenfor
nævnte Hoved- og Kildeværk »Danmarks gl. Folkeviser«.
Vi tage altsaa Stoffet for os - flere Aarhundreders Digtning,
men i kunstnerisk Henseende af een Støbning. Første Gang vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
