- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
90

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lokes humoristiske Slutningsytring er ypperlig i
Slægt med den hele friske Friluftsstemning i denne
Kæmpevise, men af guddommelig Højhed og Alvor er der
rigtignok ikke blevet Spor tilbage i denne Eddakvadets
Forvandling ril Kæmpevise; det er blevet til et
lystigt Riddereventyr, og det er sikkert det groteske
Forklædningsindfald og det djærve Slutningsoptrin
i Olddigtet, der mest have fæstet sig i Sangerens
Erindring og tilskyndet ham til Gjenfortælling i en
ny Form.

Fra de hedenske Mythekvad Grogadlr og Fjölsvinnsmál
har den smukke Vise om »ungen Svejdal« taget sit
Motiv, Kjærlighedens uimodstaaelige Magt, dens
dragende Virkning selv fra det Fjerne. Kjækt og
malende skildre Begyndelsesstroferne den Situation,
i hvilken Tilfældigheden griber ungen Svejdal og
stiller ham overfor hans Livs uomgaaelige Opgave:

Det var ungen Svejdal,
han skulde Bolden lege.
Bolden drev i Jomfruens Bur,
det gjorde hans Kinder blege.
Du lad dine Ord vel:

Bolden drev i Jomfruens Skjød,
og Svenden efter gik;
før han ud af Buret kom,
stor Sorg han i Hjertet fik.

Thi »Jomfruen« - hans Stivmoder - har runebundet ham
for en fremmed Mø - »lagt hans Hjerte i Tvang for den,
han aldrig saae« - og varslet ham, at han ikke skal
faae Søvn i sine Øjne eller Fred i sit Sind, før han
faaer »løst det sorrigfulde Hjerte, som længe haver
ligget i Traa«. Han gaaer da til sin Moders Grav og
beder om hendes Hjælp; hun giver ham de tre Gaver:
Folen, der »ganger saa vel over salten Hav som paa den
grønne Jord«, Sværdet, der er ristet med Runer, saa
»hvor han rider gjennem mørken Skov, der brænder det
som et Baal«, samt den røde Guldring, paa hvilken den
ukjendte Mø vil kjende ham, saasnart hun seer ham. Med
denne Udrustning drager ung Svejdal ud i Verden; han
rider »over det vilde Hav og gjennem de mørke Skove«,
til han kommer til det Slot, hvor Jomfruen boer, og
møder hendes Hyrde, som driver hendes Kvæg tilvands.

»Vei mødt, goden Hyrde!
og Sandingen sige Du mig:
er her en Jomfru paa dette Slot?
hvis Fæ driver Du for Dig?«

»Jeg siger det ikke for Knæfald
og ikke for Guld saa rød:
det er mig haardt forbudet,
det bliver at koste min Død.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free