- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
101

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der skinner i den sjette Skjold
en Garn (Grib) saa rød som Guld:
den fører han Helled (Helten) Haagen,
han er en Kæmpe huld.

Der skinner i den syvende Skjold
en Fedel og en Bove (Bue):
den fører han Falkvor Spillemand,
han vil drikke og ikke sove.

Der skinner i den ottende Skjold
et Vildsvin og en Mand:
den fører han Detlev Danske,
sit Sværd vel røre kan.

En Dyst mellem to Helte fra de stridende Lejre
skal afgjøre Sejren; Kong Isung overdrager den
kjække Sivard Snarensvend det hædrende Hverv,
og ved Terningkast tilfalder det ungen Humlung at
kæmpe mod ham. Han overvindes af Sivard, men efter
Kampen opdage de to Modstandere, at de ere Frænder,
og nu følger et lystigt Efterspil, en Kæmpeskjemt
af lignende frodigt Lune som da Vidrik Verlandssøn
stillede den dræbte Kæmpe Langben Risker op ad en Eg
og forskrækkede sine Kampfæller med ham. Det aftales,
at Humlung skal binde Sivard Snarensvend til en Eg
og saa ride til Kong Didriks Telt med det Budskab,
at han har besejret sin Modstander. Alle Kæmperne
forstumme af Beundring over denne Daad; kun Vidrik
Verlandssøn - han »var en alvorlig Svend, og Skjemt
kunde han ikke lide« - betvivler Sandheden af hans
Ord og vil selv overtyde sig derom. Han bestiger
sin Hest Skimming, binder sit Sværd Mimring ved sin
Lænd og rider ud til Kamppladsen. Da Sivard seer ham
nærme sig, finder han det ikke raadeligt at oppebie
hans Komme; han »stamper i Jord med Fod«, bryder den
haarde Grund løs og trækker Egen op med Rode:

Kong Isung stander paa Brattingsborg,
og seer han Sivard komme:
»Sivard haver i Lunden været,
han bær paa Bagen en Blomme.«

Kongen stander paa højen Værn
alt i sin Brynje ny:
»Hisset kommer Sivard Snarensvend,
han fører os Sommer i By.«

Sivard ganger paa Slottet ind
med Egen mellem sine Hænder:
»Se nu her, kjær Herre min,
dette gjorde mine egne Frænder.«

Der gaaer Dands paa Brattingsborg,
der dandse de stærke Helte:
der dandser Sivard, den stærblinde Svend,
med Egen under sit Bælte.

»Kong Didrik i Birtingsland« er en anden Vise om det samme
Kampemne, men med en blodigere Udgang, idet Didrik dræber
Kong Isung; vi nævne den nærmest for dens frejdige
Indledningsstrofers og dens navnkundige Omkvæds Skyld:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free