Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Brynilds Broder Atle). De have lovet at besøge hende
»hver en signende Sommer«, men i otte Aar har hun ikke
seet noget til dem. Da lader stolt Signild »brygge
og blande Vin« og byder sine Brødre hjem til sig.
Saa hjertelig lo da Hr. Lovmaar,
han lo ikke før i otte Aar -
Stolt Signildlil stander i Lofte,
og seer hun ud saa ofte.
Og seer hun ud saa vide,
hun seer sine Brødre ride.
Stolt Signildlil svøber sig Hoved i Skind,
hun gaaer i Loft for Hr. Lovmaar ind.
»Min Herre, om det saa nu vare,
det mine Brødre kom here?« -
»Da vilde jeg gjøre ved Brødre dine,
som de vare alle Sønner mine.«
Hr. Lovmaar han tog da til at le,
den haarde Mur den revned derved.
Mælte det Barn, i Vuggen laa,
det talte aldrig før end daa:
»Det er ej for det Gode,
min Fader leer ad min Moder.«
Hr. Lovmaar dræber alle Brødrene og byder Signild
deres Blod at drikke. Visens anden Halvdel danner,
tildels Vers for Vers, det symmetriske Modstykke til
Handlingens første Parti: Hr. Lovmaar har ikke seet
sine syv Sønner i otte Aar og beder dem saa hjem til
sig; de myrdes af Signild, og hun sætter deres Blod
frem for Faderen, hvorefter hun dræber ham.
Mælte det Barn, i Vuggen laa:
»Jeg hævner det, om jeg leve maa.«
Hun stødte til Vuggen med sin Fod,
det Barnet rulled der ud paa Jord.
»Du est af det samme Blod,
jeg veed, Du bliver mig aldrig god.«
Saa tog hun det lidet Nap (Nor)
hun brød dets Hoved mod Sengeknap.
Og al den Nat hun vaagede
de Jordeklæder hun magede.
»Nu haver jeg vejet (dræbt) Mand for Mand,
nu vil jeg hjem til min Moders Land.«
Hun fælded saa modige Taare.
Det samme Emne, men efter den Formning, det har faaet
i den tydske Nibelungenlied og Didrikssaga, ligger til
Grund for Visen om »Gunilds Hævn«; det var denne Vise,
den sachsiske Sanger, efter hvad Saxo fortæller, kvad
som forblommet Advarsel til Knud Lavard, umiddelbart
inden han blev dræbt ved Haraldssted.
Karakteristisk for disse Viser om Kæmper og vældige Helte er det
Storladne i Skildringen af deres Styrke og de overvættes kraftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
