- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
113

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da han nu bliver vaer, hvad han har gjort, gribes
han - ligesom Høder - af Fortvivlelse;

»Ak, Herre Gud naade mig fattige Mand,
for Gjerning, jeg nu gjorde:
og nu maa jeg fare ad fremmede Land,
alt baade fra Fader og Moder.

Ak, Herre Gud naade mig arme Mand,
for Gjerning, jeg nu ende!
og nu maa jeg fare ad fremmede Land,
alt baade fra Ven og Frænde!«

Ogsaa fra Samtiden modtager denne Omdigtning og
Udstyrelse af Evangeliernes Beretning en lokal
Kolorit, der minder om Renaissancetidens Malerier af
den hellige Historie. I Visen om »Maria Magdalena«
beder Kristus Synderinden om en Drik Vand:

»Hør Du, Maria, saa fager og fin!
Du give mig at drikke af Spanden din.

Vare Du saa ren, som Du est bold,
da skulde jeg drukket af din bare Haand.«

Magdalena sværger en dyr Ed paa, at hun er en uskyldig
Jomfru, men Kristus den Alvidende stiller hende da
hendes Synderegister for Øje:

»Kvinde! Du sværg ej Ed saa stor:
Du haver tre Børn i sorten Jord.

Det første med din Fader,
det sænked Du selv i Havet.

Det andet med din Broder,
det kasted Du selv i Flode.

Det tredie med din Sognepræst,
og det var Synden allerværst.«

Magdalena falder paa Knæ og bekjender sin Synd;
der paalægges hende en haard Bod, men efter dens
Tilendebringelse gaaer hun ind til Himmerigs Glæde:

For hvert et Fjed, Maria monne gaa
- Jesus, Herre min! -
der voxte op Liljer baade gule og blaa.
Magdalena bad alt til Vorherre.

I det Hele er den bratte og lette Syndsforladelse
paa Grund af Forbøn et Træk, der tydeligt betegner
den papistiske Tankegang, hvorfra Legendeviserne
have deres Udspring, medens deres Staffage ofte
har Riddervisens Karakter; i »Fru Ingelils Døtre«
er saaledes hele Motivet, ja endog paa et enkelt
Sted Strofe efter Strofe svarende til Handlingen i
»Aage og Else«, kun med udtrykkelig hævdet kristelig
Tendens. Da »den rige Mands Sjæl«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free