Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Visen af samme Navn skal overgives til den evige
Fordømmelse paa Grund af de onde Gjerninger, der
have betegnet dens jordiske Tilværelse - »Fattige
har den røvet, og Enker har den skjændt« - gaaer
Jomfru Maria frem for Domstolen og beder: »Kjære
Herre Jesus! vær ikke for streng!«, og strax falder
der »tre Blodsdraaber paa Vægtskaalen ned«, saa
»alle Helveds Aander de gruede derved«:
Den Tid den Sjæl havde Regnskab gjort,
da slap hun dog indenfor Himmerigs Port.
I »Barnesjælen« fortælles, hvorledes Broder og Søster
avle et Barn i Synd og begrave det levende; dets Sjæl
kommer i Himlen, men græder der af Kummer over at
vide sin Fader og Moder fordømte til Helvedes Pine;
strax lader Vorherre en Engel hente Forældrene op
til Himlen, og - »det Barn det græder ret aldrig mer,
nu ere de samlede alle Tre«. Papismens mod det Ydre
rettede Betragtning af Forholdet mellem Synd og Naade
har ikke været til Fremme for Legendevisens poetiske
Dybde.
Som Modsætning til eller Fortsættelse af den mythiske
Folkevise gav vi den anden Hovedafdeling Navn af den
historiske, men tog tillige det Forbehold, at der her
ikke maatte tænkes paa Historie i Betydning af
Kjendsgjerninger, der kunde fremlægges til
Dokumentation af de enkelte Begivenheder eller deres
Sammenhæng; det er langt mere, hvad man kunde kalde
Historiens Privatlivsside, disse Viser føre frem for
os, men i en saadan poetisk Udstyrelse, at man kun med
Varsomhed tør danne sig en Mening om Bevæggrunde til
og Enkeltheder i den historiske Episode af de Træk,
Visen fortrinsvis dvæler ved. Samtiden seer hyppigst
en Begivenhed, saaledes som den ønsker at se den, og i
en Tidsalder, da mundtlig Tradition maatte erstatte
saa at sige ethvert andet Meddelelsesmiddel, var det
naturligt, at den historiske Folkevise mere blev et
Udtryk for, hvad Almenheden havde Trang til at lægge
ind i Begivenhederne som deres Forklaring og Virkning,
end en korrekt Redegjørelse for deres Opstaaen og
Forløb; Visen giver os snarere den historiske
Kjendsgjernings Afspejling i Folkesindet med dets
Trang og Haab end en objektiv Gjenfortælling af den.
Men ogsaa heri rummes der jo et historisk Element af
stor Interesse: om Historiens Undersøgelser end kunne
stille mangt et Faktum i et andet Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
