Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg var mig saa lidet et Barn
udi min fejerste Grøde;
Fader og Moder de fulde [1] mig fra,
som mig skulde klæde og føde.
Der falner [2] og falder ned Løvet over alle grønne Skove.
Fader og Moder de fulde mig fra,
som mig skulde klæde og føde;
de Ungersvende lagde der Vinn opaa
de vilde min Ære forøde.
Jeg lagde mit Venskab med en Svend,
jeg agted hos hannem at blive;
nu er hans Hu bort fra mig vendt
og til en anden Kvinde given.
Jeg havde førre tænkt, at Himlen skulde briste
og Stjernerne skulde falde paa Jord:
førend den Svend skulde have sveget mig,
han haver det alligevel gjort.
Nu sidder den Svend i Højeloft,
han leger med Sølvet hint hvide;
saa lidet da passer den Svend paa mig, [3]
saa mangefold er min Kvide.
Nu sidder den Svend i Højeloft,
han leger med Guldet hint røde;
saa lidet da tænker nu Svenden paa mig,
saa mangefold er min Møde.
Nu vil jeg mig i Kloster give,
lade mig skjære Kappen graa;
den Svend lever ikke i Verden til,
Godvillie skal af mig faae.
Nu vil jeg mig i Kloster give,
og tjene vil jeg vor Frue;
og aldrig vil jeg nogen Ungersvend tro,
det han brunde alt i Lue. [4]
Nu vil jeg mig i Kloster give,
og tjene vil jeg Maria Mø;
og aldrig vil jeg nogen Ungersvend tro,
det han brunde alt i Glød.
Første Du kommer i Klosteret ind,
der møder Dig tre onde Retter:
den ene er Hunger, den anden er Tørst,
den tredie er Vaagenætter.
Herre Gud give, det Kloster var brændt
og alle de Nonner døde,
og Jeg havde mig saa fuldtro en Ven,
der mig vilde klæde og føde!
Nu er jeg som den fattige Mand,
der bygger sit Hus paa Is:
Isen smelter bort, og Huset synker ned,
af Skaden saa bliver man viis.
Nu er jeg som det eneste Træ,
der stander paa vildene Hede:
saa langt fra By, saa lidet haver Ly,
der blæser paa Vejren hin vrede.
Nu er jeg som den lidele Fugl,
som flyver over vildene Hede:
hun veed sig hverken Ly eller Læ,
hvor hun tør bygge sin Rede.
I Citater fra alle Folkevisens Omraader er her nu
fremlagt et Materiale til Vejledning under den
følgende Redegjørelse for de forskjellige til denne
Litteratur knyttede Spørgsmaal. Hvad dens Emner
angaaer, har det foranstaaende Udvalg kunnet give
en Forestilling om deres Art; med Hensyn hertil maa
endnu bemærkes, at den danske Folkevise for en stor
Del har disse Emner tilfælles med den tilsvarende
Digtning i andre Lande, især i Tydskland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
