- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
153

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et andet Udvalg tilrette, der 1657 blev udgivet af
METTE GjØE som »Tragica, den første Part«. 1695 udgav
PEDER SYV paany Vedels hundrede Viser, forøgede med
andre hundrede til en Samling med Titel: »Tohundrede
Viser om Konger, Kæmper og Andre.« Enkelte af disse
Viser udkom jevnlig som Flyveblade og Sange for
Menigmand og vandt stor Udbredelse i de mere eller
mindre forvanskede Optryk; naar Holberg i Fortalen til
»Peder Paars« anbefaler »Indbyggerne i de Nye Boder«
denne sin mærkelige Historie istedetfor de Viser,
som de »udi Hobetal hver Dag kiøbe, nu om een, der
har vrikket sit Been udi Lybeck, nu om et Huus, som
er afbrændt udi Westphalen, nu om en Kalv, som er fød
med en Top paa Hovedet eller Falbelader paa Benene«,
saa kunde han have indordnet ogsaa de folkelige
Viser om Kæmper«og Riddere, om deres Bedrifter og
Kjærlighed i denne Fortegnelse; saaledes bebrejder
Fogden paa Anholt sin Kone hendes Følsomhed overfor
denne Digtning:

I var jo druknet fast i Graad forgangen Fest,
for man Jer havde lidt om Axel Thorsen læst.

I Slutningen af forrige Aarhundrede begyndte
Eddadigtningens Oversætter SANDVIG i Forening med
R. NYERUP at udgive »Levninger af Danmarks Digtekunst
i Middelalderen«; Foretagendet blev ikke ført til
Ende, men erstattedes en Menneskealder senere af
H.W.F. ABRAHAMSONS, R. NYERUPS og K.L. RAHBEKS i et
meget stort Oplag trykte Samling i 5 Bind af »Udvalgte
danske Viser fra Middelalderen« (1812-14). Med alle
sine Mangler har denne Udgave i en lang Aarrække gjort
nogenlunde Fyldest for det tilstedeværende Behov til
en let læselig og almentilgængelig Folkevisesamling
og er kun delvis bleven erstattet af de Udvalg,
OEHLENSCHLÄGER, CHR. WINTHER, FR. SCHALDEMOSE, N.F.S.
GRUNDTVIG o. Fl. til forskjellige Tider have besørget.
Trangen til en efter æsthetiske Hensyn redigeret
Folkevisesamling blev ikke afhjulpen ved det
Hovedarbejde i Viselitteraturen, vor Tid har fremmet;
det var et fra det poetiske vidt forskjelligt Maal,
som søgtes naaet ved Udgivelsen af SVEND GRUNDTVIGS
»Danmarks gamle Folkeviser«, begyndt 1853 og efter
Udgiverens Død afsluttet af A. OLRIK 1890. Samlingens
første Del indeholder Kæmpeviser, anden Del Trylleviser,
tredie Del historiske Viser, fjerde og femte Del
Ridderviser. Svend Grundtvigs Udgave er en
Materialsamling, som meddeler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free