Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oplysende Exempel, der ikke behøver at bevæge sig paa det
Vidunderliges Omraade, men rigtignok meget hypigt gjør det.
I »Udtydningerne« lære vi nu og da Chr. Pedersens
Anskuelser om forskjellige Forhold at kjende;
han lokaliserer sine Forbilleder ved til deres
Raisonnementer at knytte Betragtninger over hjemlige
Tilstande, taler saaledes om Overdaadighed i Nydelsen
af »Vin, Mjød, tydsk Øl og dansk Øl«, ivrer mod syndig
Lystighed, »som plejer nu mest at bedrives om Julen og
forfølges til Fastelavn og fremdeles til Midfaste og
end længer stundom«, fordømmer den overdrevne Luxus
at »Somme bære saameget Guld, Sølv, Span og Kranse
paa deres Hoved og siden bestykke deres Hals med
Halsbaand (som er en nykommen Sæd fra de hovmodige
Tydske)«, og advarer mod Dans, »thi Djævlene ere midt
i hver Dans og ægger Menneskene til, at den Ene skal
hoffærde sig over den Anden, Somme at de ere dejligere
end Andre, Somme at de kunne bedre kvæde end Andre,
Somme at de ere lettere at springe end Andre; der
følger og Kyssen og Klappen med Dans og mange andre
Synder, som Tiden ikke nu rækker til at tale om.«
»Jertegnene« ere hyppigst hentede fra den katholske
Legendelitteratur og udstyrede med hele dennes Apparat
af kras Overtro. Et Exempel paa denne kristelige
Eventyrdigtning er efter en anden Kilde meddelt
S. 59-60; som Prøve paa Chr. Pedersens Fortællemaade
anføres her med hans Retskrivning, men med Tilføjelse
af den hos ham helt udeladte Interpunktion:
Eth Jertegen om dom effter døden.
Uii læse, at det wor en bødel, som hedrede Jomfru
maria met en Aue maria, naar han gik fram for hendiss
billede oc befol sig hende i wold. En Dag som han
bad til Jomfru marie, da kom domerenss bwd, at han
komine skulle at henge en mand. Der han kom paa vegn,
da wor der nogre hanss fiender, som sloge hannwm i
hiel. Der wor oc i samme by en god gudelige prest,
som plegde at gonge om alle kirke gaarde, som i byen
vaare, hwer nath. Der han kom paa vor Froe kirke gaard
den nat effter at samme bødel slagen wor, da saa han
der ganske meget folk, blant hwilke han kende mange,
som han tilforn leffuendiss kend hagde. Thii sagde
han til en aff dem: »Hwad betyder det, at her nw er
saa meget folk?« Han suarede hannum: »Bødelen her
i byen vor slagen i hiel i dag, oc diefflene haffue
fanget hanss siel oc sige, at hwn hør dem til. Men
iomfru maria siger twert emod, at hwn hør hende
till. Nu stonder dette folk her at høre dom der om,
thi at den Alsommectiste gud, som er en streng oc
retwiss dommere, skall nw komme aff hiemmelen oc døme
dem emellem«. Da tencthe presten ved sig: »Jeg vilde,
at ieg kwnde nogen sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
