- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
205

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han skulde være min Gud og elskelige Fader og jeg
hans kjære Barn for Christi Skyld; men denne Lydighed
afsagde jeg ham, og da var jeg en falsk, forløben
Kristen; den Lydighed, jeg havde lovet Gud, lovede
jeg nu et Menneske; den Tro, jeg tilforn satte til
Christus, satte jeg nu til mit Klosterlevnet ... Er
jeg pligtig at holde, hvad jeg har lovet, saa skal
jeg holde den første Jæt (Løfte), som jeg havde lovet
Gud, og lade den anden fare.« Klosterlivet ejer kun
Gudelighedens Skin, men ikke dens Væsen, da al sand
Gudelighed maa vise sig virksom i Kjærlighed; men
denne fornægtes i Klostrene, det veed han fra sit eget
Ophold i de rige Johanniter-Huse: »I det, jeg skulde
have været andre Mennesker til Tjeneste, tjente jeg
nu mig selv. Jeg lovede Fattigdom; men hvorledes? -
saa at jeg vilde bo i store kostelige Stenhuse og
kongelige Paladser, æde og drikke kræselig, slide
Ludsk og Londersk (Klæde fra Lüttich og London)
og bruge alt det, mit Liv lystede, men at jeg vilde
plat Intet have at give Andre; jeg vilde tjene mig
selv og og være ingen Andre nyttig eller brugelig.«

Samme Aar sorn dette Fejdeskrift udkom, forandrede et
kongeligt Brev med et Pennestrøg hele den kirkelige
Tilstand i Viborg, idet der kort og godt forordnedes,
at da Byen ikke havde Raad til at holde de mange
Kirker og Kapeller vedlige, skulde Borgerne nedbryde
dem alle tilhobe, ene med Undtagelse af de to,
Sortebrødre- og Graabrødrekirkerne, som de efter
deres eget Ønske vilde beholde til Sognekirker, og -
selvfølgelig - Domkirken. Borgerne tøvede ikke med
at gøre Brug af deres Ret, og tolv Kirker faldt som
Ofre for denne radikale Reform. Byen havde nu kun
to Sognekirker; ved den ene var Hans Tausen Præst,
og til den anden ordinerede han - til let forstaaelig
Forargelse for de Paveligsindede - sin Hustrus Broder
JØRGEN SADOLIN.

Kort efter denne sin selvbeskikkede Optræden som
evangelisk Superintendent blev Hans Tausen af
Frederik I. kaldet til Kjøbenhavn og som Kongens
Kapellan stillet til Borgernes Raadighed, samtidig
med at det blev ham tilladt eller vel snarere
overdraget at indrette Gudstjenesten i Nikolaj Kirke
paa luthersk Vis for de Borgere, der maatte foretrække
denne Form af Kirkegang. Og af dem var der mange; i
voxende Skarer strømmede de til for at høre den første
offenlige Forkyndelse af Luthers Lære, og Hans Tausen
kan fra nu af betragtes som »Fænnikedrager for det ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free