Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog Brødet og Vinen paa Alteret, bar det frem med den
Bøn til Gud, »at du vil behagelig anse og velsigne
disse Gaver, disse Laan, disse hellige og ubesmittede
Ofre,« hvortil der, under Paakaldelse af Helgennavne,
var føjet Bønner for Kirken, for Paven og for Alle,
»som ofre Dig dette hellige Offer for deres Sjæles
Løsen og Frelse.« Hævdelsen af denne Betragtning af
Nadveren som et Offer til Frikjøbelse for Syndestraf
var i rent udvortes Henseende af yderste Vigtighed for
den katholske Kirke, fordi igjennem den en uudtømmelig
Rigdomskilde udgød sit Væld over Kirker og Klostre
i Form af Indbetalinger, testamenterede Formuer og
Gavebreve som Vederlag for Præsteskabets Udførelse
af Sjælemesser for de Afdøde og andre »stiftede
Messer«, ved hvilke Messens Karakter af Sonoffer
tydeligst traadte frem. Det var derfor praktisk god
Krigsførelse, at Luther tidligt rettede sine Angreb
mod dette Punkt, som det var ideel Indignation over en
hellig Indstiftelses Forvanskning i verdslige Formaals
Tjeneste, der lagde Kraft i hans Vaaben, da han i sit
paa Wartburg forfattede Skrift om Messen holdt sig ene
og alene til Nadverens Indstiftelsesord og stemplede
det som en Fornægtelse af Troen at ville forlige Gud
ved at bringe ham hans egen Gave til Menigheden som
Offer, efter at Forligelsen med ham eengang for alle
var stiftet ved Jesu Offer paa Golgatha. Til Luthers
Argumentation støtter Hans Tausen sig selvfølgelig
i hele sin Imødegaaelse af Poul Helgesen og holder
bestandig sin subtile Modstander til Ilden, hvergang
han vil forvirre Ordenes naturlige Mening ved kløgtige
Distinktioner, som naar han vil bortforklare Messens
Betydning som Offer ved at kalde den et Mindeoffer,
en trofast Formaning til Delagtighed i det aabenbare
Christi Offer, men ikkedesmindre en god Gjerning,
der med selvstændigt Offer-Værd og -Virkning kan
komme Levende og Døde tilgode, naar Handlingen følges
af Menigheden med Andagt og Kjærlighed. »Siger Du,
at de have ikke gjort Messen til et nyt Offer til
Syndebod?« udbryder Hans Tausen. »O Gud give, det var
saa! Det giver mig stort Under, at Du saaledes vil
aarsage (undskylde) Paven, helst fordi han aarsager
sig ikke selv, men aabenbare kalder Messen selv et
Offer . . . Have vi ikke den ryggesløse Kanon ved
Haanden, som kalder Messen et Offer og saadant et
Offer, som skal afslette Synden! . . . Hvad est Du
Barn, eller vil Du gamle Munk gjøre os til Børn! O
I Messepræster! hører Lektor Pouls Dom over Eders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
