Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Augsburg, der, ledsaget af en »ydmyg tro Formaning
til Kong Frederik«, opbevares i hans egenhændige
Haandskrift i Karen Brahes Bibliothek i Odense.
Men ikke længe efter brast den Støtte, Hans Tausen
havde havt i sin kongelige Velynder. Frederik I.
døde 1533, og under de svævende Forhandlinger
om Kongevalget, under hvilke store politiske
Interesser krydsede hverandre, vandt Prælaterne
deres Magt tilbage for en Stund og benyttede den
til en kraftig Reaktion imod de Evangeliske. Under
Herredagen i Kjøbenhavn 1533 stævnedes Tausen
til at møde paa Raadhuset og modtage Rigsraadets
Dom i den Anklage, der var rejst imod ham for at
have brugt Haansord imod Sjællands Biskop Joachim
Rønnow, for - i sit nysnævnte Fejdeskrift - at
have skjældt Prælaterne for »Tyranner, Bedragere,
haardnakkede og forblindede Knubbe«, og for at have
talt usømmeligt om den hellige Messe. Poul Helgesen
førte Sagen imod ham, med sin vante Livlighed og
Smidighed og med en særlig god Villie til at komme
sin Modstander tillivs. Situationen var betænkelig
for den Anklagede og reddedes kun nogenlunde ved den
Støtte, Kjøbenhavnerne ydede deres afholdte Lærer og
Prædikant. Efterretningen om Hans Tausens Indstævning
for Rigets højeste Domstol vakte det stærkeste Røre i
Byen; Borgerne samlede sig væbnede udenfor Raadhuset
og fordrede ham frigiven, og ved at henvende sig om
Hjælp til den lybske Borgemester Jürgen Wullenweber,
som laa med sine Skibe udfor Dragør, aabnede de Udsigt
til saa betænkelige storpolitiske Konsekvenser af
denne Sag, at Rigsraadet ansaa det for betimeligt
at gjøre en hurtig Ende paa den og afsluttede den
endnu samme Dag, dog først efter at lybsk Mandskab
i Smaaafdelinger havde betraadt Kjøbenhavns Grund
for at gjøre fælles Sag med Borgerne og benytte
disse forviklede Omstændigheder til Hansestædernes
Fordel. Dommen gik vel imod Hans Tausen, der tilstod
sig skyldig i Forseelse mod Joachim Rønnow, men
frejdigt vedstod sin Lære om Messen og Nadveren;
den Straf, han skulde være idømt - og det kunde let
have gjældt Livet - blev ham imidlertid eftergiven,
hvorimod han inden en Maaneds Forløb skulde have
rømmet Sjællands og Skaanes Stift og overhovedet
aldrig maatte forrette nogen Præstegjerning uden den
Biskops Tilladelse, i hvis Stift han opholdt sig,
ligesaalidt som han maatte skrive eller lade prente
nogen Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
