Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trods Dommen, der var overgaaet ham, var Hans Tausens
Bortgang fra Raadhuset snarere en Sejerherres end en
Overvundens. Menneskeskaren foran Bygningen havde alt
Andet end fredelige Miner; »var der blevet krummet et
Haar paa hans Hoved«, fortæller et Øjenvidne, Reimer
Kok, »saa var der ikke Een kommen levende derfra, thi
hvorledes den menige Mand hilsede Rigsraaderne, især
Biskopperne og deres Munke, da de gik fra Raadhuset,
det har jeg selv seet med mine Øjne«. Det var kun
Hans Tausens personlige Beskyttelse, Joachim Rønnow
kunde takke for, at han slap helskindet hjem til sin
Bispegaard.
Rimeligvis paa dette Tidspunkt er det, at Hans Tausen
har givet sin alvorsfulde, for den gode Sag bekymrede
Stemning Luft i den smukke Vise »om Løgn og Sandhed«,
det ypperste af de polemiske Digte fra Reformationstiden,
vi have tilbage. Det er naaet til vor Tid i forskjellige
Udgaver, af hvilke den ældste - fra 1547 - blev funden
for en Del Aar siden i det St. kgl. Bibliothek, trykt i et
lille Oktav-Hefte sammen med en Vise »om Munkekappen« (udg.
af CHR. BRUUN i »Viser fra Reformationstiden« 1864). Det er
Sandhedens Pilgrimsgang paa Jorden, Hans Tausen besynger med
Tanken paa sin egen Skjæbne og sine Modstanderes Triumf:
I fordum Tid var Sandhed mægtig og bold,
af holden i alle Maade,
over al Verden havde hun Vold,
og ingen Mand gjorde hende Vaade.
Nu er Løgn vorden hende vred,
han maa hende hverken høre eller se,
han vil hende plat fordrive.
Hverken paa Herreslot eller i Kjøbstad kan Sandheden
finde Ly; hist »kom Løgnen ridende i Gaard med Rytter
og Hofmænd, saa vældig han var«, og for at drive hende
bort fra Staden skrev Løgnen »Brev til Borgemester og
Raad, at de Sandhed ihjel skulde slaa«. Ejheller paa
Thinge kan den Forfulgte komme til sin Ret; da søger
hun Tilflugt i et Kloster:
Sandhed monne til Kloster gaa,
hos Bisper maatte hun ikke være.
Hun tog en Munkekappe paa,
den agted hun rolig at bære.
Sandhed bad Munken, mod Løgn skulde stride,
at hun maatte rolig i Kloster blive,
det kunde dem meget fromme.
»Sandhed, Du est en Rømnings-Mand,
og Dig kan Ingen lide!«
Det svarede Gaarden som en Mand:
»Vi ville ej for Dig stride.
Fordi vi tjene nu Løgn med Tro,
thi maa Du ej i vort Kloster bo,
Du kant os lidet fromme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
