Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satiredigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Herredagen i Kjøbenhavn samme Aar. Det er
ogsaa som historiske Aktstykker, de have størst
Betydning, thi deres æsthetiske Værdi er kun ringe;
de ubekjendte Forfattere have ikke taget det nøje med
Vers og Rim, ejheller have de beflittet sig paa et
kort og sluttet Udtryk, men saameget mere lagt Vægt
paa, at det kom til at rumme hele deres Indignation,
selv om det derved maatte falde i det Brede. Jevnsides
med Satirens Bitterhed kommer stundom den tillidsfulde
Fortrøstning til den gode Sags Sejr smukt og mildnende
tilorde.
Den første af dem er »Een vise om gudz ordz Modstandere
oc fiende, som wore forsamlede i then herredag i
Køpenhaffn, oc besynderlig om then Docther som kalliss
Staagefyr« - den tydske Doktor Stagefyr, hvem Bisperne
havde forskrevet til deres Undsætning i den Diskussion,
ved hvilken de stridende Parter skulde forsvare deres
Sag for Herredagen. Nogen stor Hjælp blev han ikke til;
han kom ikke til at disputere mundtlig paa Latin, som
han havde haabet, ejheller til at beklæde Dommersædet
ved den Proces, som skulde være ført imod de Evangeliske,
hvilken Hædersplads Bisperne havde tiltænkt ham, og hans
væsenligste Optræden indskrænker sig sandsynligvis til
Forfatterskabet til den latinske Gjendrivelse (Confutatio
latina), som blev Hovedindlæget fra Bispernes Side. Men
alene hans blotte Nærværelse i Kjøbenhavn var nok til at
gjøre den tydske Doktor forhadt hos Borgerne, og af
Reformationsforfatterne omtales han altid med den yderste
Ringeagt; i Jørgen Sadolins Beretning om Herredagen
benævnes han »en Kumpan, som kaldtes Niels Stoegefyr,
hvilken der saalænge gik og travede, at Børnene kvad
Viser om den«. En saadan Vise er det, her er opbevaret;
den skildrer ironisk Doktoren som »saa lærd en Mand«, der
vil uddrive de kjætterske Lærdomme med Ild og Vand:
Han er en Kæmpe baade stor og from,
han vil nu strid for Paven i Rom,
hans Rige skal ikke omfalde.
Hvor han ej holder, da falder det om;
ved Christi Ord det uskyldige Lam
det han Kjætteri monne kalde.
Hundrede Gylden det er hans Løn,
derover faaer han en Skjænk vel skjøn,
han skal nu mandelige stande.
Messer og Munke med deres Bøn
skal han forsvare med trædske Løgn,
Sandhed vil han forvandle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
