- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
237

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Satiredigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lars Foged bær hannem Øl, saa sigendes:
Drikker den ud, min gode Peder Smed,
I skulle faae mere, om I tørve ved (trænge til).
Sidder og drikker og slukker Eders Tørst,
vi komme end nu fra Kirke først.

Som Peder Smed sidder nede ved Døren og drikker,
kommer Adser Bonde ind og siger saa:

Sidder i Helsen, Alle paa Rey (Rad)!
Viser mig til Karup den rette Vej.
Skal jeg over den lange Bro?
Kan jeg komme over med tørre Sko?

Peder Smed byder Adser Bonde Kanden,
saa sigendes:

Hvor have I hjemme? hvort ville I gaa?
Drikker, I maa en Svale faae.
Mig tykker, jeg haver seet Eder før?
Staaer bedre hid fra den Dør.

Adser Bonde:

Jeg siger Eder Sanding og svær omkors,
jeg boer i Tebbering By i Mors.
Jeg skal ikke æde Andet end Vand og Brød,
jeg skal ikke komme i den Nød,
før jeg kommer den Rejse afsted,
som jeg haver til Karup jet (lovet).

Det er ikke ueffent, dette »Interieur« af dansk
Almueliv for halvfjerdehundrede Aar siden: Fogedens
Hus, hvor man lige er kommen fra Kirke den varme
Sommerdag, og hvor Præsten og Munken allerede have
sat sig til Spillebordet, trods Søndagens for dem
særlig forpligtende Hellighed; Smeden, der har vandret
fra Holstebro til Skive uden at skylle Halsen for
Vejstøvet og derfor trænger højlig til en Drik Øl,
som ogsaa bydes ham med ægte jydsk Gjæstfrihed, og
Bonden, som kommer ind og spørger om Vej til Karup,
men afslaaer den tilbudte Lædskedrik, fordi han
befinder sig paa en Pilgrimsvandring til det hellige
Mariabillede, hvis Underværker ere bekjendte nok for
alle dem, der have gjæstet Karup Marked.

At dette er Maalet for hans Rejse, fortæller nemlig
Adser Bonde i den Samtale, der paa ægte dansk-landlig
Vis udspinder sig af de første Spørgsmaal om
hvorfra? og hvortil! - Naa, saa I vil til Karup
Marked? siger Peder Smed. Nej Tak for mig! Der skal
jeg dog ikke komme mer! Jeg har været der og solgt
mine Øxer, Leer og Knive, men hele Fortjenesten blev
paa Markedspladsen. - Ja, det er nu ikke paa Handelens
Vegne, at jeg tager til Karup, svarer Bonden, men for
de underlige Tings Skyld, som gaaer for sig dernede. -
Præsten og Munken spidse Øren: Underlige Ting? Hvad
skeer der da? - Jo, Præsten i vor By har fortalt,
at Jomfru Maries Billede fælder Taarer, fordi Ingen
gjør Valfarter til hende længer, siden den Kjætter
Luthers Lære har begyndt at faae Indpas. - Ja, det
er meget sandt, bekræfter Peder Smed. Jomfru Marie
græder ganske rigtigt, men dermed har det saadan sin
egen Sammenhæng:

Jeg vil gjøre Eder Skjel for det,
hvorledes vor Frue i Karup græd.
Hr. Jens [1] veed vel, hvorledes det gik til,
om han Sandingen sige vil.


[1] Den tilstedeværende Præst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:43:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free