- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
276

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Latinsk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Gothorum Sveonumque historia« (»Gothernes og Svearnes
H.«), hvis hadefulde Fremstilling af det danske
Unionsregimente trods sin Upaalidelighed længe vedblev
at være det øvrige Europas nærmeste Kilde til Kundskab
om danske Forhold. Kansleren Johan Friis, der personlig
var bleven slemt medtagen i Kong Gustavs Rim, holdt
bestemt paa, at man ikke maatte lade en saadan
Forhaanelse blive siddende paa Landet, og da Christian
III. var af samme Mening, blev det overdraget Svaning
at udarbejde et Modskrift. Det var færdigt fra Pressen
1561, men der maa da pludselig være opstaaet
Betænkeligheder om det Tjenlige i at lade det udgaa
under dets rette Forfatters Navn; man omtrykte de Blade,
paa hvilke Svanings Navn eller Hentydninger til hans
Forfatterskab fandtes, og indsatte den 1559 afdøde
Professor Peder Litles (Petrus Parvus) istedet, udelod
Bogtrykkernavn og Trykkersted og gjorde nogle
Forandringer i Fortalen, der skulde give det Udseende
af, at Værket var udarbejdet for mange Aar siden; men
samtidig glemte man rigtignok at foretage nogle mere
organiske Rettelser, saa den sande Sammenhæng
aabenbarede sig selv. Saaledes have højere Statshensyn
bevirket, at Svanings »Refutatio Calumniarum«
(»Imødegaaelse af Bagvaskelserne«) er kommen til at
sejle under falsk Flag i Litteraturhistorien. Skriftet
er meget skarpt i sin Polemik, dog ikke skarpere end
de ublu Beskyldninger, der fremkaldte det, og det
indeholder ved Siden af Skjældsordene mange lærerige
Fremstillinger af forskjellige politiske,
kulturhistoriske, agrariske, judicielle og sociale
danske Forhold. Det ledsages af en »Chronicon siue
Historia Joannis Regis Daniæ« (»Kong Hans af Danmarks
Krønike eller Historie«), i hvilken de mærkeligste
Begivenheder i den nævnte Konges Regeringstid føres
frem i stundom meget malerisk skildrende Optrin.

Under den Pennefejde, som ledsagede den nordiske
Syvaarskrig, maatte Svaning ofte udføre mindre
publicistiske Arbejder for Regeringen og efter Krigen
udarbejde en statsretlig Afhandling til Forsvar for
Danmarks Lehnshøjhed over Slesvig. Han fik dog med
alt dette Tid til at arbejde paa sit Hovedværk,
Danmarkshistorien paa Latin, og synes at have ført
den helt op til Aaret 1523. Men den udkom ikke; ved
Siden af Svaning var imidlertid Anders Vedel voxet
op, og til denne - der forøvrigt var hans Svigersøn
- befaledes det Svaning at overgive sit Manuskript
til Fuldendelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free