- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
281

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

PEDER PALLADIUS blev født i Ribe Aar 1503. Hans
Fader hed Esbern Jensen og var en fattig Skomager;
fra hans Haandtering har Sønnen i sin Skoletid
modtaget Kjendingsnavnet »Peder Plad« (svarende til,
hvad vi nuomstunder vilde kalde Peder Flik eller Lap).
Navnet fulgte ham under hans Studentertid, indtil det
i Wittenberg blev nobiliteret af Melanchthon til
»Palladius« og Skomagermærket saaledes forvandlet til
en Opkaldelse efter selve Visdommens Gudinde. At
»Plade«, som der i den senere Tid har været
Tilbøjelighed til at benævne ham, har været et
virkeligt Familienavn, er der ikke nogen historisk
Hjemmel for; intetsteds kalder han sig selv eller
nævnes af nogen Samtidig ved andet Navn end det fra
Pallas Athene overførte.

Han gik i den da meget ansete Ribe Skole og har
formodenlig senere hørt Forelæsninger ved
Kjøbenhavns Universitet, som forøvrigt dengang
nærmede sig sin Forfaldsperiode. Tidlig blev han
»Skolemester« (Rektor) i Odense, men allerede 1531
er han immatrikuleret i Wittenberg, hvortil Attraaen
efter personlig at høre og kjende Luther, Melanchthon
og de andre evangeliske Lærere drog saarnange af
Tidens livligste Hoveder. Han opholdt sig her i
omtrent sex Aar og sluttede nøje Venskab med de
aandelige Høvdinge for den reformatoriske Bevægelse.
Af Bugenhagen anbefaledes han til Christian III.
som en Mand, hvem der med Tryghed kunde betroes en
ledende Stilling under de nye Forhold, og paa denne
Anbefaling understøttede Kongen Palladius til
Erhvervelsen af den theologiske Doktorgrad 1537;
Luther har som Dekan egenhændig protokolleret Akten
i det theologiske Fakultets Bog i Wittenberg. Kort
efter rejste Palladius hjem til Kjøbenhavn.

Han var dengang kun fireogtredive Aar gammel, men
ikkedestomindre udseet til at beklæde den højeste
Bispestol i Landet: blandt de syv Superintendenter,
som Christian III. udvalgte og Bugenhagen ordinerede,
fik Palladius Sjællands Stift tildelt, og hermed blev
ifølge Universitetsfundatsen en af de tre theologiske
Lærestole forenet med Forpligtelse for dens Indehaver
til at holde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free