Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik herefter Navnet Skolekomedie, hvorved man dels
forstaaer baade de nylatinske og de klassisk-latinske
Skuespil (Plautus og især Terents), som opførtes i
pædagogisk Øjemed for Sprogøvelsens Skyld, dels ogsaa
i Almindelighed saadanne i Modersmaalet skrevne Stykker
som de nys omtalte, udførte af den studerende Ungdom.
Saadanne Komedier har Danmark sikkert ogsaa kjendt, om
end kun sporadisk; hvad der er levnet af dem, er
ubetydeligt. Et Haandskrift paa det St. kgl. Bibliothek
indeholder tre danske Skuespil, som have udgjort
Bestanddele af hvad man kunde kalde det dramatiske
Repertoire for Vor Frue Skole i Odense under CHRISTIERN
HANSENS (eller Jensens, Christiernus Joannis} Rektorat.
Af disse Skuespil er »Dorotheæ Komedie« en Oversættelse
af et latinsk Stykke fra det 16. Aarh.s Begyndelse,
udentvivl foretagen af Chr. Hansen selv; til det andet
- »Den utro Hustru« - kan Forfatterskabet eller
Oversættelsen med nogen Rimelighed tillægges ham,
medens den tredie, »Paris’ Dom«, staaer saa langt under
de to andre, at det snarere kan tænkes at have en af
Skolens Disciple end dennes Rektor til Forfatter.
»Dorotheæ Komedie« behandler den hellige Dorotheas
tidlig og hyppig dramatiserede Historie, visende,
hvorledes hun hverken ved Overtalelse eller Trusel er
at bevæge til at svigte sin kristne Tro og sit
Kydskhedsløfte. Den naive sceniske Bygning har Stykket
tilfælles med Tidens andre dramatiske Frembringelser,
og da den vil blive oplyst ved et andet Exempel
nedenfor, ville vi som Prøve paa Stilen kun citere et
monologisk Fragment af Dialogen; trods de stærke
Lidenskaber, som ere i Bevægelse hele Stykket igjennem
og tilsidst samle sig om en Halshugning paa Scenen, er
den tør og filistreus i sit Udtryk, hvilket man vil
forstaa, naar man erfarer, at de her anførte Vers -
Helgenindens Beskrivelse af Himmerig - ere de, hvori
der uden Sammenligning er mest Flugt og Stemning:
Der er en Stad paa Østerled,
højt til Himlen haver han med,
der er Lyst og altid Glæde,
der kan aldrig Nogen græde,
der voxer Balsamus, Violer og saa Roser,
Thimeon, Bucsus i alle Moser,
der blæser mild Sønden og aldrig Norden,
Vest eller Sydvest blæs ej i Fjorden,
der er Hvile og evig Ro,
og saa lysteligt der at bo,
derinden voxer alle lystelig Træ,
og spadserer derinden Hjorter og Fæ,
der er ej Ulve eller nogre Bjørne,
skadelig Fugle eller nogre Ørne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
