Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den lærde Tid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regeringsforandringen 1660 med al god Grund kan
benævnes Adelsperioden. Paa de store Gaarde havde
Videnskabelighed og Lærdom et ligesaa trygt
Hjemsted som i de Lærdes Stuer, og som oftest et med
Hjælpemidler rigere udstyret. At Rigets ypperste Stand
svigtede sin nationale Pligt 1660, har kastet en
uretfærdig Skygge over dens ægte fædrelandske Holdning
i det foregaaende Hundredaar, hvortil endnu er kommet
den rationalistiske Tidsalders ensidig demokratiske
Betragtning af Adelen som en fortrinsvis frihedsfjendsk
og bondeundertrykkende Samfundsklasse. Den danske Adel
under Frederik II. og Christian IV. behøvede ikke at
rødme ved Sammenligningen med noget andet Lands; at
Raahed og Vilkaarlighed traadte grelt frem hos enkelte
af dens Medlemmer, var Tidens mere end Standens Mærke,
og betragtet som Helhed har den ydet sit Fædreland
Statsmænd, for hvem Danmarks Hæder og Magt var ypperste
Lov, Hærførere, som forstod at kæmpe og dø for Konge og
Land, og - hvad der i denne Fremstilling vedkommer os
nærmest - Beskyttere og Indehavere af Tidens aandelige
Liv i dets modneste Former. Der møder os i denne
Tidsalder en hel Falanx af stolte gamle danske Navne,
som paa det Nøjeste ere knyttede til Periodens baade
videnskabelige og folkelige Aandsvirksomhed enten som
Udøvere af litterair Virksomhed eller som Tilskyndere
til den, som gavmilde Befordrere af Litteraturen, som
Anlæggere af betydelige Bogsamlinger, som Værnere om
nationale Mindesmærker - ikke blot mandlige, men ogsaa
kvindelige Navne, af hvis nære Forhold til litterair
Idræt en enkelt Side er berørt ved Omtalen af
Folkevisedigtningen.
Efter Adelens Fald hæve Borgerstanden og den
borgerlige Gejstlighed sig og muliggjøre den
bredere Modtagelighed for de Almenimpulser,
der senere udgaa fra Holberg. Hans fremtrædende
Tendens er jo netop Kampen mod det Exklusive, det
Udelukkende og Afstængende, som endnu klæbede og efter
Udviklingens Gang maatte klæbe ved det lærde Tidsrums
videnskabelige Gjerning, der for den væsenligste Del
blev til i et fremmed Sprog og behandlede Emner, der
laa højt over Mængdens Horizont, hvor vanskeligt deres
Behandling end, betragtet fra vor Tids Standpunkt,
kunde have ved at hæve sig over Hildethedens og
Ufrihedens Jordsmon. De nye Ord, som udtaltes paa
Samfundets Højder, fandt ingen Gjenklang i Fokelivets
trange Dale, hvor endnu i lange Tider de tarveligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
