- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
326

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ubrødelig at overholde den augsburgske Konfession
sidde paa sig og lod strax samtlige Kjøbenhavns
Professorer og Præster stævne til Møde for Rigets
Hovmester PEDER OXE, Kansleren NlELS KAAS og
Rigsraaden JØRGEN ROSENKRANDS; Klagen blev dem
forelagt, og de fik Paabud om at holde sig strengt
og nøje til Konfessionen. N. Hemmingsen forsvarede
sig med, at hvad han lærte, havde han »fra Philip
Melanchthon og Andre, som ere lærdere end de, der nu
staa imod«, og Biskop POVEL MADSEN gjorde gjældende,
at Ingen jo vilde nægte Christi Nærværelse i Nadveren,
det var kun om denne Nærværelses Maade, der tvistedes,
og den vilde altid være ufattelig for den menneskelige
Fornuft. Forhandlingerne endte med en af samtlige
Professorer og Sognepræster underskreven Erklæring om,
at de vilde holde sig til Luthers lille Katekismus og
den augsburgske Konfession og ikke indføre nogen ny
Disputats, som kunde give Aarsag til Trætte. Men dette
var ikke de tydske Ivrere nok. Kongen blev »paany af
store Forvandte og Kurfyrster udenlands« paamindet om,
at de danske Kirker og Skoler endnu vare mistænkte for
Vranglære om Alterens Sakramente, saalænge Dr. Niels
Hemmingsens Paastande ikke vare formelt tilbagekaldte
af ham selv. Til en saadan Tilbagekaldelse maatte den
aldrende Mand da bekvemme sig ved at underskrive en
Erklæring om, at han vedkjendte sig den hele Christi,
Guds og Mands, substantielle Tilstedeværelse i Nadveren,
saa at hans sande Legeme og hans sande Blod sandelig og
virkelig tages med Brødet og Vinen af de Kommunicerende,
hvorimod de i »Syntagma« fremsatte Lærdomme om denne Sag
kaldtes tilbage som vrange og uefterrettelige. En
lignende Erklæring maatte han udstede paa Dansk, fordi
han havde gjort de samme Vildfarelser almentilgængelige
i »Liffsens Vey«.

Efter dette lod Kongen atter sin Naade tilflyde
N. Hemmingsen; han var ikke nogen stridbar Natur,
men vilde blot bevare Kirkeforfatningen, som han
havde modtaget den fra sin Fader, og ikke vide af
nogen ny »Disputats« at sige; derfor var han imod
Hemmingsens Fortolkning, da den fremstilledes for
ham som nye Paafund, men af samme Grund tilbageviste
han ogsaa med Harme Jacob Andreæs »Concordieformel«,
der grov en ufordragelig dyb Kløft mellem Calvinisme
og Lutheranisme. Da Niels Hemmingsens Postil ikke
længe efter udkom i dansk Oversættelse, fik den
kongelig Anbefaling som tjenlig Vejledning for danske
Præster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free