Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ogsaa i dette Skrift lugtede de tydske Theologer
Hæresi og angav de mistænkelige Steder, idet de
samtidig beskyldte Hemmingsen for, at han vedblev
mundtlig at foredrage den Lære, han havde fralagt
sig skriftlig. Kurfyrsten advarede paany Frederik II.
mod dette hemmelige Kjætteri, og dennegang gjorde
Kongen kort Proces, idet han uden Undersøgelse og
Domfældelse, skjøndt i meget naadige Udtryk, gav
N. Hemmingsen Afsked som Professor og Præst og
forviste ham til Roskilde, hvor han fik et Kanonikat
og nogle Kirketiender til sit Underhold. Her tilbragte
han sin Alderdom med flittig litterair Virksomhed,
især Undersøgelser angaaende de omtvistede Lærdomme
til Imødegaaelse af hans tydske Modstandere, indtil
i hans sidste Leveaar Blindhed berøvede ham denne
Syssel. Hans store Ry fordunkledes ikke ved
Bortfjernelsen fra Hovedstaden og Højskolen, og da
Kong Jakob den Sjette af Skotland besøgte Danmark
1590, vilde han lære dets to navnkundigste Mænd at
kjende: Tyge Brahe paa Hveen og Niels Hemmingsen i
Roskilde; den af sin theologiske Belæsthed noget
forfængelige Konge disputerede med ham om
videnskabelige Emner og forærede ham en forgyldt
Sølvpokal til Erindring. I Genf udkom en samlet
Udgave af Hemmingsens theologiske Værker, ved
hvilken de Reformerte ligesom kaarede ham til deres
videnskabelige Ordfører; i Pavekirken stilledes de
fleste af hans Skrifter i første Klasse af de forbudne
Bøger.
Niels Hemmingsen døde den 23. Maj 1600 i den høje
Alder af 87 Aar. I sine sidste Øjeblikke forlangte
han at nyde den hellige Nadver og fremsagde med
lydelig Røst sin Yndlirigspsalme »Min Sjæl,
lov Herren!« Med stor Højtidelighed blev han
begravet i Domkirken, fulgt af de fleste af
Universitetets Professorer. Mange af dem havde været
hans Disciple, thi han bar med Føje Hædersnavnet
»Danmarks almindelige Lærer« og havde undervist
bl. A. Kansleren Niels Kaas og Historieskriveren
Anders Sørensen Vedel. I sine huslige Forhold havde
N. Hemmingsen prøvet megen Gjenvordighed; fra sin
første Hustru blev han skilt paa Grund af hendes
forargelige Levnet, og Sønnen Hans, afsat 1570 fra
sit Professorat i Theologi, slægtede Moderen paa. Med
sin anden Hustru levede han lykkeligt til hendes Død i
Roskilde; i sit 70. Aar giftede han sig tredie Gang.
Niels Hemmingsens Levnet er skildret af J. MØLLER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
