- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
331

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med ham og førtes til Sejr af ham, skjøndt ofte med
de voldsomme Midler, hans hensynslyse Natur aldrig
betænkte sig paa at bruge, og som han fik end fuldere
Raadighed over, da han 1615 blev udnævnt til Sjællands
Biskop. Baade før og efter dette Tidspunkt hørte
Anklager og Domfældelser til Dagens Orden, hvor Resen
kom under Vejr med Afvigelser fra den rette Tro. Selve
Bispen i Fyn, Hans Knudsen, blev dømt fra sit Embede,
nærmest fordi han ikke lagde Dølgsmaal paa sin
Sympathi for Præsten Ole Koch ved Nikolai Kirke, der
i sine Prædikener havde rettet rigtignok utilbørlig
voldsomme Angreb paa Resen, hvorfor han var bleven
suspenderet og derpaa, efter en Disputation i Kolding
mellem ham og hans Modstander under Kongens Forsæde og
Allerhøjstsammes jevnlige Indgriben i Forhandlingen,
dømt til Landsforvisning, medens det blev Resen i Naade
anbefalet at udarbejde en nøjere Forklaring af sine
Sætninger, hvilket han udførte i sit Skrift »De sancta
fide« (»Om den hellige Tro«), vor ældre theologiske
Litteraturs dybsindigste Forsøg paa en spekulativ
Opfattelse af den kristelige Lærdom; den samtidig
(1614) udgivne danske Oversættelse viser til Overmaal,
hvor fattigt Sproget endnu var paa de abstrakte
Begrebers Omraade, og hvilke halsbrækkende
Omskrivninger man maatte tage sin Tilflugt til for
at udtrykke de fyndige latinske Betegnelser (radius
reflexus, en tilbagekastet Straale, maa udtrykkes
ved »en Straale, som blinker saa om tilbage igjen«).

Ved saadanne kraftige Forholdsregler lykkedes det
Resen, støttet ved Kongens usvækkede Gunst, at slaa
den uforfalskede Lutherdom fast som Statskirke i
Danmark, omgjærdet af en for alle fremmede
Tilsætninger renset, men tillige stiv og ubøjelig
dogmatisk Forskansning. Som Biskop vaagede han
omhyggelig over Lærens Opretholdelse i alle dens
Dele, som Universitetslærer havde han opdraget den
kommende Slægt til Støtte for sit Værk. Han døde
14. Septbr. 1638.

En højtbegavet og virksom Medarbejder havde Resen
i Jesper Brochmand, der som hans Arvetager ved
Universitetet arbejdede ganske i hans Aand og som hans
Efterfølger paa Sjællands Bispestol hejste Kransen
paa den Bygning, Hans Resen havde opført.

JESPER RASMUSSEN BROCHMAND var en Søn af Borgemesteren
i Kjøge, hvor han blev født den 5. Aug. 1585. Han gik i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free